fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Horsens IC slog Randers Cimbria og tog bronzemedaljerne

Horsens IC løb med denne sæsons bronzemedaljer, efter de mandag aften slog Randers Cimbria med 99-96.

Foto: MJ

Det blev ikke til en finaleserie for Horsens IC i år, men ´De Gule´ formåede alligevel at slutte sæsonen af med et sæt medaljer, da de mandag aften vandt årets bronzekamp mod Randers Cimbria med 99-96. Horsensianerne leverede en sand holdindsats og kunne hænge bronzemedaljerne om halsen til stor begejstring for de mange fremmødte fans, der nu må vente i månedsvis for at se HIC-holdet i aktion igen.

Mandagens bronzekamp blev afviklet i Forum Horsens, da Horsens sluttede som treer i mellemspillet.

Kampens slutcifre på 99-96 var på mange måder retvisende for kampens forløb. I løbet af opgørets første ti minutter svingede det frem og tilbage, hvorfor stillingen efter første periode nærmest var status quo. HIC var snævert i front med 21-19. Opgøret var tæt, og begge hold forsøgte sit for at tage styringen over kampen.

I anden periode ændrede kampbilledet sig dog en smule. Hjemmeholdet tog teten og spillede med en energi, som de kronjyske gæster ikke helt kunne matche, hvilket betød at Horsens kunne slå et lille hul til gæsterne, og dermed gå ind til anden halvleg med et fint udgangspunkt. Stillingen i pausen var 52-43 i hjemmeholdets favør. Siler Schneider var banens mest velspillende mand i offensiven med 16 point.

Sølvtøj for tiende sæson i streg

Nede med ni point i pausen er ikke alverden, men Randers Cimbria formåede ikke at gøre den forskel på resultatet i løbet af tredje periode. Randrusianerne gik ind til anden halvleg målrettet efter at indhente den smalle HIC-føring, men sidste sæsons sølvvindere holdt stand. Horsens kunne derfor gå ind til fjerde og sidste periode foran med syv point, 76-69.

Cimbria havde fået skåret to point af føringen, og gæsternes trænerstab må have været fortrøstningsfuld forud for de to holds sidste ti minutters spil i denne sæson. Udeholdet fortsatte de lovende takter og fik indhentet yderligere ind på førerholdet, der med bare et enkelt minut tilbage af kampen var foran med tre point.

Randers Cimbria havde flere muligheder for at komme i front i kampens slutfase, men kronjyderne var der ikke, da det gjaldt og måtte derfor se til, mens Horsens IC kunne fejre bronzemedaljerne.

Horsens IC vandt bronzekampen med 99-96.

Kampens topscorer var Randers-spilleren Brantley Bynum med 26 point.

Topscorer for bronzevinderne var både Siler Schneider og Koch Bar hver især med 18 point.

Skrevet af

Jeg er sidens redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 21 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe.

Annonce
Annonce

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Devon Thomas har skrevet under med finske Lahti Basketball.

Basketligaen

22-årige Leonardo Carlino har skrevet under på en kontrakt med Horsens IC.

Nyhedsoversigt

Basketballmediet Eurobasket.com har sat spotlight på Basketligaen og uddelt deres årlige sæsonpriser.

Basketligaen

Derrick Woods har skrevet under på en kontrakt med Venados de Mazatlan.

Basketligaen

Hør en hudløst ærlig Aladdin Barakeh fortælle sin historie i denne episode, hvor han kommer ind på den skade, der satte en stopper for...

Bakken Bears

Anders Sommer vandt torsdag aften sit første mesterskab som manden i spidsen for Bakken Bears. Hør fra mestertræneren her.

Bakken Bears

Årets Finals Most Valuable Player var en glad mand, da vi mødte ham, efter Bakken Bears sweepede Svendborg Rabbits med 4-0 i årets finaleserie...

Bakken Bears

Vi fangede Michel Diouf til et interview, efter Bakken Bears torsdag hentede klubbens 20. danske ligatitel, og den tårnhøje senegaleser kunne fortælle, at en...