Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Horsens går på juleferie med suveræn sejr over Rabbits

Horsens IC tog en flot sejr over Svendborg Rabbits.

FOTO: MJ

Horsens IC kunne tirsdag aften spille deres sidste kamp inden jul. Kampen blev spillet for tomme tribuner i Forum Horsens. Opgørt endte med at blive en regulær afklapsning af Svendborg Rabbits, der havde store problemer i offensiven. Kampen endte 88-69 til hjemmeholdet.

Svendborg Rabbits var uden Brandon Norfleet. Kampen var Vedran Borovcanins nummer 242 i Basketligaen, hvilket gør ham til den udenlandske spiller med flest kampe.

Forsvar banede vejen

Allerede fra starten af kampen viste Horsens, at de var mødt op for at spille. Inden kampen havde Frederik Rungby pegede på forsvaret som nøglen til sejr, og det var også her, at Horsens virkelig imponerede. Åris kæmpede dog bravt for udeholdet, og efter første periode var det kun ham og Tabb, der havde scoret for Rabbits – Åris stod for 11 af holdets 15 point.

I anden periode fortsatte de offensive kvaler for Rabbits, og vi skulle helt hen til 3:30 før pausen, før en anden end Tabb eller Åris scorede i åbent spil. I slutningen af anden periode brændte Vedran Borovcanin varm bag 3-pointslinjen, og så kunne Horsens for alvor trække fra. De gik på et 14-2 run og kunne så gå til pause foran 46-29.

Tredje periode blev en rodet affære, hvor begge hold havde problemer med at få bolden i kurven. I fjerde periode kunne Rabbits begynde at hale ind på Horsens, takket være en flot spillende Tabb, der havde en god kamp på sin gamle hjemmebane. Forspringet kom dog aldrig længere ned end på 9 point, hvor Horsens igen trådte på speederen. Til sidst var der ingen tvivl, og Horsens kørte en sikker sejr hjem på 88-69.

Vilde Vedran

Ligaens næstældste spiller, Vedran Borovcanin, har gang i en forrygende sæson. Han leverede endnu engang i dag, hvor han blev topscorer med 23 point (6/7 på 3’eren) og 5 rebounds. Efianayi og Davis leverede henholdsvis 19 og 18 point i kampen. Horsens har nu vundet tre kampe i streg over Pro A hold, og de ligner et af ligaens mest formstærke hold.

For Rabbits var Brandon Tabb bedste mand med 25 point og 5 rebounds, mens Åris også havde en god kamp med 16 point og 4 assists.

Horsens skal i aktion igen d. 28. december ude mod Bakken Bears, mens Rabbits skal spille hjemme mod Randers d. 30.

 

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Horsens IC cruisede videre onsdag aften med endnu en sejr, selvom et hårdtkæmpende Vejen-mandskab i perioder viste tænder.

Basketligaen

Formstærke Horsens IC gæstede onsdag aften BK Vejen, hvilket østjyderne gjorde med bravur.

Basketligaen

For mange danske trænere er det helt store mål at prøve sig af i udlandet, og her er Svendborg-træneren ingen undtagelse.

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Svendborg Rabbits

Mads Andersen har oplevet presset som cheftræner i en af Danmarks største basketballklubber på både godt og ondt.

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.