Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Horsens forbryder sig mod ulvelovgivningen

Horsens IC var taget på ulvejagt i Herlev, og hvad der lå til grund for dagens nedslagtning vides ikke, men ulveflokken fik aldrig et ben til jorden i dagens 76-124 nederlag.

Der har det seneste års tid været den ene historie om ulve i Jylland efter den anden. Det har gjort jyderne utrygge og ført til at mindst en ulv er blevet skudt. Om denne utryghed har påvirket De Gule fra Horsens skal være usagt, men det var klart, at Horsens var på ulvejagt i dagens kamp.

Sidst de to hold mødtes var i en træningskamp, som Wolfpack vandt. Det var nok også lidt ekstra ild på bålet. Selvom kampen startede nogenlunde tæt, hvor holdene fulgtes ad til 8-8, var spændingen hurtigt slut. Udeholdet sluttede første periode af med et 24-5 run, og så var der ellers lagt i kakkelovnen til en afklapsning af en anden verden.

Wolfpack tabte kampen 76-124 med periodecifrene (13-32, 21-28, 15-34, 27-30). I kampen lignede det ofte, at Horsens spillede en helt anden sport. Fra start af lignede det ikke, at Wolfpack var klar til at spille basketball i dag. Der var ingen energi i forsvars- eller reboundsspillet og flere gange fik Horsens lagt bolden i kurven inden alle Wolfpack-spillerne var tilbage på egen banehalvdel.

Horsens nåede i dagens kamp op i nærheden af deres egen klubrekord på 128 point, og i statistikkerne ser vi også De Gules dominans:

Horsens ramte 70 % af deres toere, 42% af deres treere og alle deres seks straffeforsøg. De vandt reboundsspillet 50-37 og assistsspillet 27-14. 16 steals blev det også til i løbet af kampen. De udgjorde en stor del af Wolfpacks 23 turnovers. Hjemmeholdet havde næsten ligeså mange turnovers som scoringer.

Selvom det er ulovligt at dræbe ulve i Danmark og kan give op til to års fængsel, er det nok Wolfpack, der kan forvente den hårdeste straf. Efter sådan en lad præstation må man forvente, at det er venter en træning, som kunne være taget ud af Samuel L. Jackson filmen Coach Carter.

Wolfpacks eneste lyspunkter kom i form af deres unge drenge. Morten Bülow blev hjemmeholdets topscorer med 14 point, mens Aleksandar Nedic (10 point) og Marcus Sampson (fem rebounds) også viste fight i dagens kamp. Wolfpacks næste kamp er hjemme mod Stevnsgade Supermen.

Alle ni Horsensspillere scorede i dagens kamp, og seks scorede mere end ti point. Vedran Borovcanin og Brandon Tabb scorede mest – begge med 23 point. Horsens møder Team FOG Næstved på hjemmebane på torsdag.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.