Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Holbæk-træner klar i mælet: “Man burde ikke kunne have hold i Basketligaen uden danske spillere på banen”

I et større interview med Sjællandske Nyheder har Holbæk-Stenhus´ cheftræner Matias Camino ytret sin utilfredshed om, at flere danske spillere og talenter får for lidt spilletid i Basketligaen.

Foto: Matthias Storgaard - Stuntdouble Media

Alle klubber i Basketligaen skal have et minimumskrav af danske spillere i truppen. Fremover må et hold ikke bestå næsten udelukkende af udenlandske spillere.

Sådan skal det være, hvis det stod til Holbæk-Stenhus´ spanske cheftræner Matias Camino.

Det har han fortalt i et større interview med Sjællandske Nyheder. der har sat fokus på dilemmaet med udenlandske spillere i Basketligaen.

“Jeg synes, det er vigtigt at få lavet nogle regler, der tvinger klubberne til at have et minimum af danske spillere. Man burde ikke kunne have hold i Basketligaen uden danske spillere på banen,” er meldingen fra Matias Camino.

For nuværende er der ikke noget minimumskrav, når det kommer til antallet af danske spillere i en trup. Omvendt er der et maksimum på fire amerikanske spillere, men den regel kan ´omgås´ med spillere, der har dobbeltstatsborgerskab.

Basketligaen har nemlig ikke et maksimum på europæiske spillere eller såkaldte ´cotonou´-spillere, som er fra lande i Afrika, Stillehavsområdet eller Vestindien. Disse sidestilles nemlig med europæiske spillere.

“Vi har kun Basketligaen i Danmark. 1. division er typisk meget unge spillere, og det er bare ikke lige så seriøst. Så vi er nødt til at give de danske spillere bedre forudsætninger og et rum til at udvikle sig i Ligaen,”

“Hvis vi ikke får regler indført, så går klubberne og holdene ganske enkelt ikke nok op i at få udviklet de danske spillere, når de er unge, fordi de ikke er afhængige af dem – de kan jo bare hente ti nye udenlandske spillere,” siger Camino.

Sjællandske Nyheder har udover Matias Camino også haft fat i Værløses elitechef, Jesper Hauge, Team FOG Næstveds direktør, Andreas Larsen, forbundets turneringschef, Rune Ressel Larsen, og Basketligaens forretningsfører, Claus Holm Christensen.

Du kan læse Sjællandske Nyheders artikel om emnet ved at klikke her.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.