Hver måned vil vi på Fullcourt kåre Månedens Hold og Månedens Spiller. Vinderne er blevet fundet efter en afstemning på vores Basketliga-redaktion. Det har endnu engang været uhyr tæt mellem flere spillere, og det har ikke været en nem opgave at finde de udvalgte.
Det er vigtigt at understrege, at det er en kåring bygget på individuelle præstationer, og ikke holdenes. Med det sagt, så tæller det selvfølgelig op, hvis man har været med til at bidrage til mange sejre for sit hold.
Månedens hold består af to guards, to forwards og en center.
Månedens Hold
Chris Nielsen (5 kampe: 21,8 point, 4,8 rebounds, 5,6 assists)

Foto: Sam’s Photos
20. sæson i Basketligaen og Chris Nielsen fortsætter bare. To præstationer skiller sig især ud – 36 point (8/10 fra 3’eren) mod Værløse og 27 point og 12 assists mod Næstved. Han missede kampen mod Rabbits, grundet uenighed om en coronatest, men i de fem kampe han var på banen, har Chris Nielsen været brandvarm.
Gage Davis (5 kampe: 20,2 point, 8,6 rebounds, 2,8 assists, 1,4 steals)

FOTO: MJ
Gage Davis har været en af Horsens mest stabile spillere i denne sæson. Horsens har fået vendt formkurve og ligner lige nu en seriøs udfordrer til titlen – det har Davis en stor del af æren for. Det skal også nævnes, at det var meget tæt afstemning ved guard positionen, hvor Davis holdkammerat, Efianayi, lige præcis missede cuttet.
Vedran Borovcanin (5 kampe: 14 point, 6 rebounds, 3,6 assists, 1,6 steals)

FOTO: MJ
Tredje gang ude af tre mulige er Borovcanin på Månedens Hold. Det er intet mindre end imponerende, hvad han forsætter med at præstere. Han er ligaens mest alsidige forward, og ligner langt fra en mand på 35.
Deshawn Stephens (5 kampe: 17 point, 6,2 rebounds, 1,6 assists)

www.ry-foto.dk. Fotograf: Per Bille
Er sammen med Borovcanin genganger for tredje gang på Månedens Hold. Dominerende i begge ender og er lige nu en favoritterne til både MVP og Årets Forsvarsspiller.
Tyler Creammer (3 kampe, 13,6 point, 12,3 rebounds, 1,3 steals, 1,3 blocks)

Foto: Sam’s Photos
Creammer er en af de store grunde til, at Copenhagen allerede har samme antal sejre som i sidste sæson. Han fører ligaen i rebounds, og han har virkelig været dominerende fysisk.
Månedens Spiller: Chris Nielsen

Foto: Sam’s Photos
Reklame:
ESPN Player er ESPN’s helt eget streaming tjeneste for alle sportsnørder. Der er blandt andet adgang til at se College Basketball og massere af fede dokumentarer. Du kan nu få hele 30% rabat på et års abonnement.
• ESPN Player er din adgang til NCAA College Basketball og viser over 1000 kampe live i løbet af sæsonen
• Tilmeld dig senest den 7. januar for at få 30 % rabat på dit annual pass, via https://bit.ly/ESPNFullcourt og brug rabatkoden: ESPNPLAYERXMAS
• 12 måneder for €59.99!
• Du kan få 7 dages fri prøveperiode
• ESPN handelsbetingelser gælder
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































