Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Fullcourt Månedens Hold i Basketligaen: Februar

Fullcourt kårer Månedens Hold i Basketligaen.

Hver måned kårer vi på Fullcourt Månedens Hold og Månedens Spiller. Vinderne er blevet fundet efter en afstemning på vores Basketliga-redaktion.

Som noget nyt, så venter vi til senere på dagen med at offentliggøre Månedens Spiller, som vil udkomme med tilhørende interview.

Det er vigtigt at understrege, at det er en kåring bygget på individuelle præstationer, og ikke holdenes. Med det sagt, så tæller det selvfølgelig op, hvis man har været med til at bidrage til mange sejre for sit hold.

Månedens hold består af to guards, to forwards og en center. Vi er dog rimelig fleksible med spillernes positioner, hvor der nok nærmere er tre guards og to big-men i denne måned. Alle noterede stats er kun fra februar.

QJ Peterson (Bakken Bears) 3 kampe: 23,3 point, 8,6 rebounds, 5 assists, 1,3 steals

QJ Peterson har været brandvarm hele sæsonen for Bakken Bears, og han er også suveræn topscorer i ligaen. Udover at være en mest scorende spiller i februar, så har Peterson også vilde rebound og assist statistikker – 8,6 rebounds er intet mindre end vanvittig for en spiller, der er listet til at være 1,83 høj. Og det er ikke bare nemme rebounds, hvis man kigger over hele sæsonen, så snitter QJ to angrebsrebounds pr kamp! Mon ikke Bakken får svært ved at holde på ham til næste år.

Efianayi (Horsens IC) 3 kampe: 20 point, 3,6 rebounds, 2,6 assists, 2,6 steals

Det er første gang, at Efianayi kommer på Månedens Hold, men han har været nomineret i vores interne afstemninger næsten hver gang. Han har virkelig levet op til det øget ansvar, han har fået, i forhold til sidste sæson i Bakken. Han er den eneste spiller, udover QJ Peterson, der er over 20 point pr kamp for sæsonen. Det spil har han holdt i februar, og han bliver en utrolig vigtig brik for Horsens’ medaljedrømme.

Martin Poulsen (Værløse Blue Hawks) 3 kampe: 16,3 point (47,4% fra 3’eren), 4,3 rebounds, 4,6 assists, 2,3 steals og 1,3 blocks.

Martin Poulsen spillede sin bedste måned i Basketligaen, og det blev også belønnet med en landsholdsdebut mod Belgien. Poulsen er en fremragende all-round spiller, der kan lidt af det hele: playmaking, scoring og forsvarsspil. Især hans skud fra distancen er blevet bedre. I sæsonens første 13 kampe ramte han tre 3’ere i en kamp én gang. I de seneste fem kampe har han gjort det fire gange!

Idowu (Team FOG Næstved) 2 kampe: 21,5 point, 6,5 rebounds, 1,5 assists, 1,5 blocks

For første gang i sæsonen er der en Næstved spiller på Månedens Hold – og så er der endda to af dem. Næstved har kun spillet to kampe i februar, men det blev til to flotte sejre over Randers og Horsens, og nu er de pludselig en seriøs bejler til medaljerne. Idowu er blevet bedre og bedre i løbet af sæsonen, og han har været en af holdets mest stabile spillere.

Spellman (Team FOG Næstved) 2 kampe: 22,5 point, 6 rebounds, 3 assists, 4 blocks 

Spellman har igennem det meste af sæsonen primært været brugt som forsvarsanker for Næstved, uden at få bolden så meget i angrebet. Det har dog ændret sig over de seneste to kampe, hvor Spellman begge gange slog sin season-high i point. Især mod Horsens var han ustoppelig i posten og skød 12/14 i kampen. Hvis Spellman kan holde det her niveau offensivt, så er det en game-changer for Næstved.

6. mand: Magnus Møllgaard (Bears Academy/Bakken Bears) 5 kampe: 15 point, 2 rebounds, 2,8 assists, 1,4 steals

For første gang i sæsonen har vi valgt at udtage en 6. mand til Månedens Hold. Vi vil gerne hædre Magnus Møllgaards præstationer den seneste måned, men samtidig synes vi også, at de fem andre fortjener deres pladser på holdet. Møllgaard startede måneden med to kampe for Bakken, hvor det ikke blev til meget spilletid, men i de seneste tre kampe er den unge profil ellers brændt varm. Tre kampe i træk har han slået sin career-high med henholdsvis 20, 22 og 24 point. Ganske enkelt imponerende!

 

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter en formidabel sæson for Værløse Blue Hawks i Basketligaen skifter han nu til Spanien.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.