Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Fullcourt Awards – Young Player of the Year: Gustav Knudsen

Den næste uge står på Fullcourt Awards. Det er blevet tid til årets fjerde sæsonpris, der går til Bakken Bears´ Gustav Knudsen.

Sæsonen i Basketligaen er slut.

Bakken Bears sikrede sig det danske mesterskab for syvende gang i træk efter en spændende sæson i Basketligaen, der udover guld til Aarhus-holdet sluttede med sølvmedaljer til Team FOG Næstved og bronze til Randers Cimbria.

Holdene i landets bedste række er gået på sommerferie og har rettet blikket mod den kommende sæson, hvor flere trupper allerede nu er ved at tage form, men inden der lukkes helt ned for sæson 2022/23 i Basketligaen skal vi have uddelt årets priser i Fullcourt Awards.

Vi er nu nået til den fjerde pris “Young Player of the Year” i årets Fullcourt Awards. De sidste tre år har vinderen af prisen været Jonathan Klussmann, men i år har prisen en ny vinder i form af Bakken Bears´ Gustav Knudsen, der har spillet en flot sæson.

Klussmann, der har domineret prisen de sidste sæsoner, var også med i opløbet i år og sluttede således på tredjepladsen bag BMS Herlevs Marqus Marion på andenpladsen.

Profil på Bears-mandskabet

Årets prisvinder har netop afsluttet sin første sæson i Basketligaen, og 20-årige Knudsen har taget ligaen med storm. Knudsen gik ind til sæsonen som et spændende talent, der allerede havde vist sig frem på den største europæiske basketball-scene ved at få debut for Casademont Zaragoza i den bedste spanske liga, Liga ACB, der regnes som den stærkeste i Europa.

Men hvilken rolle ville den 20-årige dansker få hos den danske mastodont, der drømte om deltagelse i Basketball Champions League og senere kvalificerede sig til den europæiske turnering, var uvis. Som sæsonen skred frem blev Gustav Knudsen bedre og bedre, og Bakken-spilleren gik fra at være et talent garant for gode indhop til at være en profil i ligaen, som holdet kunne læne sig op ad.

“Det vigtigste for mig, er at jeg har udviklet mig og holdt fokus på min udvikling. Det var nok med til at gøre, at jeg fik en større og mere betydende rolle på holdet, der endte ud i, at jeg her efter sæsonen, kan føle mig som en stor del af holdets to pokaler,” siger Gustav Knudsen til Fullcourt.dk og uddyber:

“Som sagt så har jeg haft stor fokus på min udvikling hele sæson igennem. Det var også en af grundene, til jeg kom til Bakken, for jeg vidste, at jeg ville have muligheden for at udvikle mit spil og fysik, som jeg syntes jeg er lykkedes godt med. Men den vigtigste udvikling, jeg har haft, er klart selvtilliden. Den er kommet af et godt og støttende omklædningsrum og selvfølgelig gode præstationer på banen. Her har jeg kunne mærke stor forskel på, hvad det gør for mit spil,” siger Gustav Knudsen.

Knudsen, der snittede 12,3 point, 5,1 rebounds, 1,7 assists og 1 steal per kamp, er altså årets “Young Player of the Year”, og Knudsen er glad for at modtage prisen.

“Jeg er meget for prisen. Det er en fed anerkendelse at få og en form for klap på skulderen for de præstationer og det arbejde, man har lagt i løbet af sæsonen,” siger han.

Se de fulde resultat fra afstemningen herunder.

Regler:

  • Priserne kåres ved, at alle stemmeberettigede laver en top tre i hver kategori.
  • En førsteplads giver fem point, en andenplads giver tre point, mens en tredjeplads giver et point.

Pointfordeling:

Stemmeberettigede

Repræsentanter fra ligaklubber:
Bakken Bears: Skyler Bowlin
BMS Herlev: August Haas
Bears Academy: Keane Thomann
Horsens IC: Vedran Borovcanin
Holbæk-Stenhus: Rasmus Blak Møller
Randers Cimbria: Jonathan Klussmann
BC Copenhagen: Andy Ramírez
Svendborg Rabbits: Jacob Enevold Jensen
Team FOG Næstved: Mathias Bak Christensen
Værløse Blue Hawks: Asbjørn Nerlov
BK Amager: Oscar Quackenbush

Repræsentanter fra Sport Live: 
Aske Strandbygaard
Mikkel Guldbjerg

Repræsentanter fra Fullcourt:
Sebastian Pfaff
Alexander Christiansen
Rasmus Lynge Schmidt
Jacob Sørensen
Gustav Nedergaard
Jacob Holdgaard Jensen
Juan Carlos Rasmussen

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.

Basketligaen

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.