fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Fullcourt Awards – Most Improved Player: Leonardo Carlino

Denne uge står på Fullcourt Awards, og i dag er det tid til kåringen af prisen “Most Improved Player”. Vinderen af prisen er BMS Herlev-profilen Leonardo Carlino, der havde sit helt store gennembrud i Basketligaen i denne sæson.

I sidste sæson snittede han 4,4 point og 1,8 rebounds i otte minutter per kamp. Efter et klubskifte, der gav ham en væsentlig større rolle, steg statistikkerne til 17,5 point, 6,7 rebounds, 3,2 assists og 1,2 steals med et minutsnit på næsten 30 minutter per kamp.

Statistikkerne taler sit tydelige sprog. Derfor er BMS Herlev-profilen Leonardo Carlino blevet kåret som vinder af prisen “Most Improved Player” med hele 29 point ned til andenpladsen, Hannibal Salomon fra theView Copenhagen. Flere minutter giver selvsagt flere muligheder for en stigning i statistikkerne, men Leonardo Carlino har grebet chancen og leverede.

“Mange tak for prisen som Most Improved Player. Efter mine to år i Svendborg, gav det mig blod på tanden til at vise hvilken spiller jeg er. Dette har til en vis grad lykkedes for mig, da BMS har givet mig de frie tøjler, jeg havde brug for, til at udvikle mit spil yderligere,” siger Leonardo Carlino til Fullcourt.dk og fortsætter:

“Jeg vil helt klart mene, at dette har været min bedste sæson i Basketligaen hidtil, men jeg føler stadig, at jeg mangler at vise en stor del af mit potentiale,” fortæller han.

Gennembruddet i Basketligaen

Den 22-årige forward har netop afsluttet sin femte sæson i Basketligaen. Først spillede han gennem to sæsoner nogle få kampe for Hørsholm 79ers, inden han rykkede teltpælene op og tog til det sydfynske for at tørne ud for Svendborg Rabbits, som han skrev en toårig kontrakt med.

Opholdet hos Kaninerne blev dog aldrig den store personlige succes, da danskeren aldrig rigtig slog igennem. Men det gjorde han til gengæld i denne sæson, hvor han tog ligaen med storm.

Skelsættende er et stærkt ord, men denne sæson har på flere måder været af stor betydning for forwarden, der var BMS Herlevs helt store profil. Danskeren statistiske bidrag har i den grad fået et løft, men på selvtillidsfronten har den flotte sæson også givet et løft – for efter to sæsoner hos Svendborg, hvor han ikke var mere end en rollespiller, var selvtilliden ramt.

“Det her skifte fra Svendborg til Herlev har betydet meget for mig personligt, idet jeg havde en følelse af, at jeg skulle bevise mit værd i Basketligaen efter mine to år i Svendborg, hvor jeg aldrig rigtig kom ind en god rytme. Udfaldet af min tid i Svendborg var anderledes end forventet og lovet. Det er ingen hemmelighed, at jeg havde brug for at opbygge noget selvtillid igen, hvilket var derfor jeg valgte at skifte klub forud for denne sæson,” siger han.

Skifter gav pote, og BMS-spilleren, der ifølge Eurobasket.com har kontraktudløb denne sommer, oplevede klubskiftet som gnidningsfrit.

“Jeg synes overgangen fra Svendborg til BMS var rimelig problemfri. BMS tog imod mig med åbne arme, og på trods af det var en forandring i forhold til det miljø, jeg var vant til i Svendborg, så var det et familieret miljø, hvor jeg hurtigt fandt min plads på holdet,” påpeger han.

Regler:

  • Priserne kåres ved, at alle stemmeberettigede laver en top tre i hver kategori.
  • En førsteplads giver fem point, en andenplads giver tre point, mens en tredjeplads giver et point.

Pointfordeling:

Stemmeberettigede

Repræsentanter fra ligaklubber:
Bakken Bears: Darko Jukic
BMS Herlev: Leonardo Carlino
Bears Academy: Marius Kirkholt Sørensen
Horsens IC: Vedran Borovcanin
Randers Cimbria: Jonathan Klussmann
theView Copenhagen: Frederic Filsoof
Svendborg Rabbits: Sebastian Åris
Team FOG Næstved: Mathias Bak Christensen
Værløse Blue Hawks: Asbjørn Nerlov
BK Amager: Oscar Quackenbush

Repræsentant fra Sport Live: 
Aske Strandbygaard

Repræsentanter fra Fullcourt:
Sebastian Pfaff
Alexander Christiansen
Rasmus Lynge Schmidt
Mathilde Gandini
Mads Walter Friis Nielsen
Juan Carlos Rasmussen

Skrevet af

Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Amagers Andrew Sims var flyvende med 28 point, men en stor fjerde periode sikrede BC Copenhagen en smal sejr på 88-83.

Basketligaen

19-årige Jack Sørensen leverede en ny career high i Basketligaen, da han med 21 point hjalp Holbæk-Stenhus til en sejr på 78-74 mod BMS...

Basketligaen

Op mod 2,500 var til basketball, da Randers Cimbria i sidste uge slog dørene op til kampen mod Bakken Bears, og den nye tilskuerrekord...

Basketligaen

Horsens IC har længe været flyvende i denne sæson, og den flotte stime forlængede de, da de bankede Randers Cimbria på udebane. De gule...

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...

Basketligaen

Randers Cimbria var lige ved at smide sejren på gulvet mod Svendborg Rabbits, men sluttede kampen godt af og sejrede med 83-91 på udebane....