Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Aalborg Vikings

Frustreret Vikings coach ser positive sider i nederlaget til Horsens

Pressemeddelelse: I ugens TV-kamp fra Basketligaen på KanalSport var det Horsens, de trak det længste strå. Hjemmeholdet havde håbet på at ligadebut til store Joe Burton ville gøre en forskel, men amerikaneren var kun på banen i korte glimt på grund af fejlproblemer.

Da Burton i første halvleg spillede flere sammenhængende minutter så Aalborgensernes spil godt ud. Burton tog opmærksomhed i feltet, og det skabte plads til forrygende drives fra brandvarme Mads Kofod samt til Joey Haywood. Det blev til otte point fra Mads Kofod i perioden og Haywood supplerede med seks, da Vikings bragte sig foran 24-16 efter første periode.

I anden periode fortsatte Vikings i første omgang dominansen. Horsens blev holdt til fire point i de første fire minutter, og Haywood og Kofod fortsatte deres scoringsfest. Vikings kom på 33-20 med fem minutter igen, men Horsens var på ingen måde knækket. På det tidspunkt sad Joe Burton på bænken med fejlproblemer, og det blev sværere for hjemmeholdet at finde plads på banen.

Samtidig begyndte Horsens at finde deres skytter. Calvin Haynes og Anton Elsner ramte 3’ere og Rungby og Borovcanin ramte layups. Horsens fik momentum, men seks point fra Joey Haywood de sidste to minutter gjorde, at Vikings kunne gå til pause med en føring på 45-37

Læs også: Nick Fox fritstillet – Randers Cimbria oppe på 3-1

Efter pausen kom Horsens meget aggressivt ud i begge ender. Med fysisk forsvarsspil fik de slået Aalborgs angrebsspil i stykker, og efter bare to minutter var scoren så tæt som 50-47.

De næste ti minutter bølgede kampen frem og tilbage, men i sidste minut af perioden fik Joe Burton sin fjerde fejl og måtte tilbage på bænken. Horsens begyndte nu at få overtaget. Med otte minutter igen af kampen kom gæsterne for første gang siden det andet minut foran på en Vedran Borovcanin 3-pointer.

Kampen var stadig tæt, men det var tydeligt, at Vikings løb tør for energi hen mod slutningen af kampen. Med tre minutter igen var scoren 68-72, men da Calvin Haynes ramte et par svære skud og bragte Horsens foran 69-76 begyndte det at se svært ud for hjemmeholdet. I det sidste minut skød Haynes og Vedran Borovcanin ti straffekast og da de ramte otte blev det umuligt for Vikings, der måtte gå fra banen med et 71-84 nederlag.

Vikings coach James Vear var frustreret over anden halvleg, men kunne også finde positive sider:

– Vi spillede en fantastisk første halvleg, men i anden halvleg kom vi ud uden energi og det udnyttede Horsens. Vi er nødt til at sætte en hel kamp sammen, specielt i forsvaret. Det positive er, at vi flytter os i den rigtige retning, og at vi fortsætter med at flytte os i træningerne.

Joey Haywood tilføjede – Vi er nødt til at spille forsvar alle 40 minutter. Vi tog nogle pauser i en kamp vi kunne have vundet, og lod den glide ud gennem vores fingre”.

Vikings spiller igen søndag i Næstved. Derefter er næste opgave hjemmekampen mod Værløse torsdag 24. oktober i en TV-kamp live på DK4.

(Foto: Mikkel Thomasen)

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.