Fra borgerkrig i Sudan til basketball i Værløse – Historien om Koch Bar

1st Down Photo
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Fra at vokse op under den anden borgerkrig i Sudan til at spille basketball i Værløse. Kontrasten er til at tage og føle på.

Det hele startede i Abyei i det sydelige Sudan i 1997. Koch Bar kom til verden i slutningen af den anden borgerkrig i Sudan. Men som han selv siger, så var det kun den “lille krig”, og der var fred i det område, hvor han voksede op.

Basketball var ikke ligefrem en udbredt sport i Sudan, da Bar voksede op. Det var ikke muligt at spille noget organiseret basketball, men Bar brugte sine eftermiddage på de udendørs baner, der var i hans hjemby. Bare for sjov og ikke noget, der skulle være en karrierevej.

Rejsen til USA

I 2005 sluttede borgerkrigen officielt, mens Sydsudan, hvor Bar voksede op, fik deres uafhængighed i 2011. Det betød, at mange sudaner-amerikanere rejste tilbage for at se det nye land. Sydsudanerne er kendt for deres højde, hvilket tiltræk opmærksomhed fra basketballkyndige i USA.

Her blev Koch Bar tilbudt et high school ophold i en alder af 15, uden han nogensinde havde prøvet at spille organiseret basketball. Hans familie takkede ja, så Bar kunne få en uddannelse. Men det var hårdt at skulle vænne sit til et nyt land.

“Det var overhovedet ikke sjovt. Du forlod dit hjem, du forlod alle du kendte, og du forlod stedet, hvor du voksede op. Men min familie følte, at det var nødvendigt. Den største grund, til at de godkendte det, var, at vi fik en uddannelse. Men for mig handlede det hele om basketball,” siger Bar.

Bar forlod Sydsudan for at begynde på high school, og high school blev til college. Syv år i alt i et fremmede land uden sin familie.

“Alle årene derovre var på en måde ikke normale, for jeg skulle vænne mig til at nyt sted, ny kultur, skolesystemet og snakke en masse engelsk. Så alt er bare fra ‘ground zero’. Jeg savnede min familie dag ind og dag ud, men jeg følte, at det var nødvendigt,” siger Bar.

Udover alle forhindringerne uden for banen, så skulle Bar også vænne sig til noget nyt inde på banen. Han kom ind på en high school, hvor de fleste har spillet organiseret basketball hele deres liv, mens han selv aldrig havde spillet på andet end betonbanerne i Sydsudan.

“Jeg kommer derover som 15-årig og prøver bare at passe ind på holdet. Jeg prøvede bare at indhente de andre. Jeg ville ikke sige, at det var en rimelig kamp, men det var en ‘indhente kamp’ for mig. Men jeg havde det sjovt med at se processen og bare blive bedre hver dag. Jeg så det ikke som om, at jeg var bagud, jeg nød det bare og gjorde det i mit eget tempo,” siger Bar.

I alle årene i USA så Koch Bar kun sin familie én gang. Et kort visit inden hans sidste år på college var alt det blev til. Hans mor skulle have besøgt ham på “senior night”, men hun kunne ikke få et VISA. Så var det meningen, at hun skulle komme til hans afgangseksamen, men så kom corona.

“Det første år eller to var det uudholdeligt at skulle undvære min familie. Over tid indser du, at det er, hvad det er, og du må gøre, hvad du skal gøre. Bare fokusere på, hvad du har i dine hænder. Indse, at der ikke er noget, du kan gøre ved det.”

Turen går til Danmark

Efter sit sidste år på college var planen, at Koch Bar skulle flytte til Portugal for at spille. Det faldt fra hinanden på grund af lockdown i landet, efter corona ramte. Her trådte Værløse Blue Hawks så til. De gjorde alt grundarbejdet og sørget for VISA, så Bar kunne kom til Danmark. Bar slog til med det samme, så han ikke risikerede at skulle sidde ude hele året uden at spille.

Men Værløse er ikke som de fleste andre klubber i Europa. De fleste spillere har enten job eller studie ved siden af, og Bar kom ind som den eneste udenlandske spiller på holdet. Samtidig var det Bars første år som professionel, noget der igen krævede en ny tilvænning.

“Det er helt sikkert anderledes, men jeg ved, hvad jeg kan gøre. Jeg ved, at mange i deres første år er en lille smule anderledes end mig, men jeg har prøvet meget forskelligt og været igennem meget. Det tror jeg forberedte mig på at kunne bidrage med det samme,” siger Bar.

Koch Bar gik da også direkte ind og var en ledende figur på et Værløse hold, der kæmpede for at vinde Pro B. Han forbedrede sig dog også stadig i løbet af sæsonen. I sæsonens første 14 kampe nåede han ikke over 20 point en eneste gang. I sæsonens sidste otte kampe lykkedes det at nå over 20 point fire gange.

“Det var bare at arbejde hver dag, mens holdet begyndte at stole mere og mere på mig. Værløse er ikke dit typiske professionelle hold, så vi havde heller ikke så mange træninger sammen som Pro A holdene f.eks.. Jeg kom sent ind på holdet, så det krævede en stor indsats bare at passe ind.”

Tilbage til Sydsudan inden næste sæson

Nu er første professionelle sæson slut for Koch Bar, hvilket giver en kærkommen mulighed til at komme tilbage til Sydsudan for at besøge familien for kun anden gang siden 2013.

“Jeg ser frem til det. Det er nu, at jeg kan komme tilbage og have rigtig tid med familie. Da jeg var tilbage sidst var det kun en uge, og jeg havde jetlag og var træt hele ugen. Nu kan jeg se dem og have kvalitetstid sammen med dem,” siger Bar.

Efter besøget tilbage i Sydsudan så står en ny sæson for døren. Koch Bar har dog ingen planer endnu for, hvad den næste sæson skal byde på. Der er bud på bordet fra flere forskellige klubber, men Bar har valgt at tage sin tid med at vælge, hvad fremtiden skal byde på.

Ligegyldigt hvor Bar ender, så er han dog sikker på én ting. Han vil spille et sted, hvor han kan vinde.

“Basketball er sjovt, men det er sjovere, når du vinder. Jeg ville spille for et hold, der forsøger at opnå noget. Da jeg kom til Værløse, var der et mål om at vinde Pro B. Så de næste fem år vil jeg spille for hold, der forsøger at opnå noget. Førstepladser, mesterskaber, hvad end det er. Så længe det ikke er et hold, der bare hænger ud i midten af tabellen. Det tager det sjove ud af basketball,” fortæller Bar afsluttende.

 

 

 

Se andre spændende artikler