Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Filip Rajovic: Sejren har været tæt på

Filip Rajovic, og resten af Stevnsgademandskabet, fik en længe ventet sejr over Værløse. En sejr de på Nørrebro havde håbet var kommet før.

Det var en forløsende oplevelse, da Stevnsgade søndag besejrede Værløse på udebane med 97-89. Sejren var især flot, da Værløse rent faktisk stadig kunne nå førstepladsen i Pro B. Topscorer i kampen var Stevnsgades Filip Rajovic, der var svært begejstret efter opgøret.

“Det var dejligt og længe ventet. Vi ærgrer os bare over, at vi først nu har knækket koden og ser hinanden på banen, hvilket er naturligt, når der har været så mange tilkommere til truppen midt i sæsonen.”

Og netop det faktum at spillere som Alassan Touray og Rajovic kom til midt i sæsonen har både givet mere kvalitet på banen, men samtidig været skyld i, at holdets sammensætning krævede længere tid. Både træner og spillere har dog været fortrøstningsfulde trods de mange nederlag, da der langsomt kom en rød tråd ind i spillet, og troen på en sejr stille og roligt blev større.

“Det har da gavnet holdet, at kunne få nogle erfarne og dygtige spillere ind, men det har nok også skabt lidt turbulens. Vi fylder jo begge meget, og vi skulle tilpasse os et helt nyt system.”

“Og ja, vi har virkelig kunne mærke det (at sejren var tæt på at komme, red.), og vi havde endda set sejren komme før – men småskader og andre hindringer har bare holdt os fra det, desværre.”

Jublen over sejren var naturligvis stor, men heller ikke større, end at fokus nu er på den sidste kamp i grundspillet. Her møder Stevnsgade BMS Herlev Wolfpack. Kampen er den sidste for Stevnsgades vedkommende, inden den står på en alt for lang sommerferie. Derfor håber Rajovic, at de kan slutte godt af.

“Vi fik fejret sejren med en god træning dagen efter, og så kan vi forhåbenligt runde fejringen af i aften efter kampen mod Wolfpack.”

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.