fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

Farvel til stjernespiller: Eysan Wiley er fortid i Holbæk – afsked vækker opsigt

Uenigheder med klubben, gnidninger mellem spiller og træner og sygdom i familien har nu ført til, at Holbæk-Stenhus har måtte sige farvel til deres stjernespiller Eysan Wiley.

Foto: Matthias Storgaard - Stuntdouble Media

Torsdag aften faldt der en stor bombe i Basketligaen, der omhandlede Holbæk-Stenhus.

I et kryptisk opslag på Facebook skrev Holbæk-Stenhus, at deres helt store profil Eysan Wiley har spillet sin sidste kamp i Holbæk-trøjen.

“Vi har sagt farvel til Eysan Wiley. Den amerikanske forward spillede ikke i aften (torsdag, red.) mod Værløse, og han vender i morgen tilbage til USA. Han besluttede sig for ikke at gøre sine kontraktlige pligter færdige på grund af personlige problemer. Vi ønsker Eysan held og lykke i hans professionelle fremtid,” lød meldingen fra Holbæk-Stenhus.

Eysan Wiley har sæsonen igennem vist sig som klubbens største profil, så derfor kom nyheden som lidt af en overraskelse, nu hvor holdet tager hul på Playoff B 7-11 i starten af marts. Wiley kom blandt andet på Fullcourt Team of the Month for januar.

Fullcourt.dk erfarer, at bruddet med Eysan Wiley bunder i, at amerikaneren har en dødeligt syg bedstemor hjemme i USA, som han gerne ville hjem til. Ifølge Fullcourt.dk´s oplysninger blev Wiley tilbudt otte dage fri for at vende hjem til USA – et tilbud, han i første omgang tog imod.

Onsdag tog sagen dog en uventet drejning, da den 196 centimeter høje amerikaner underrettede klubben om, at han ikke ville vende tilbage til Danmark, som ellers var planen, idet Wiley er kontraktligt bundet til Holbæk-Stenhus.

Manglende professionalisme

Fullcourt.dk har henvendt sig til holdets cheftræner, Matias Camino, og den erfarne spanske cheftræner satte nogle ord på situationen med deres amerikanske forward, der nu er fortid i klubben.

“Afsked med Wiley giver vores unge talenter, især Gustav Winther og Magnus Donsrud, muligheden til at tage flere beslutninger og få mere ansvar. Vi forventede alle, at Eysan ville håndtere situationen med mere professionalisme. men hans personlige problemer gjorde en forskel,”

“Jeg sætter stadig pris på hans arbejde, mens han var her. Man tager altid en chance, når man henter amerikanske førsteårsspillere til holdet, og i dette tilfælde gik det ikke som håbet. Men som sagt, dette er en god mulighed for vores unge talenter for at steppe up,” siger Matias Camino.

Problemer

Fullcourt.dk har tilsvarende haft fat i Eysan Wiley, og den nu tidligere Holbæk-profil er ærgerlig over situationen.

“Jeg er meget taknemmelig for at have fået muligheden for at spille med en fantastisk gruppe gutter og foran en fantastisk fanbase. Jeg undskylder for min tidlige afsked, men jeg har brug for at være sammen med min familie og få styr på nogle ting. Jeg ønsker drengene held og lykke resten af sæsonen og i fremtiden. Jeg er færdig her, men dette er ikke sidste gang, i ser mig spille professionelt,” lyder det fra Eysan Wiley.

Det lader dog til, at det ikke blot er den personlige situation hjemme i USA, der alene har spillet en rolle i hans beslutning om at slutte sin sæson i Danmark før tid.

Ifølge Fullcourt.dk´s kilder har der i ugevis været gnidninger mellem Eysan Wiley og cheftræner Matias Camino, der ikke helt har været på bølgelængde. Derudover skulle Wiley også være utilfreds med, hvordan klubben har håndteret hans situation med familien hjemme i USA.

Fullcourt.dk har forelagt ovenstående for både klubben og cheftræner Matias Camino, men de har valgt ikke at kommentere yderligere på situationen.

Wiley snittede 18,1 point, 10,4 rebounds, 2,6 assists og 1,3 blocks per kamp for det unge mandskab i denne sæson.

Skrevet af

Jeg er redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 22 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Værløse Blue Hawks er inde i en flot periode, hvor de kan spille op mod de bedste. Det beviste de igen, da de besejrede...

Basketligaen

BK Amagers Andrew Sims var flyvende med 28 point, men en stor fjerde periode sikrede BC Copenhagen en smal sejr på 88-83.

Basketligaen

19-årige Jack Sørensen leverede en ny career high i Basketligaen, da han med 21 point hjalp Holbæk-Stenhus til en sejr på 78-74 mod BMS...

Basketligaen

Op mod 2,500 var til basketball, da Randers Cimbria i sidste uge slog dørene op til kampen mod Bakken Bears, og den nye tilskuerrekord...

Basketligaen

Horsens IC har længe været flyvende i denne sæson, og den flotte stime forlængede de, da de bankede Randers Cimbria på udebane. De gule...

Bakken Bears

Klasseforskellen var igen for stor, da Bakken Bears mandag udspillede Svendborg Rabbits med 100-70.

Bakken Bears

Bakken Bears´ 17-årige stjerneskud Frederik Drejer Erichsen kom godt fra land til ungdomsturneringen Adidas Next Generation Tournament i Dubai, da han med 11 point...

Bakken Bears

Værløse Blue Hawks viste lovende takter i kampens første 25 minutter, da de torsdag mødte Bakken Bears, men måtte sande, at aarhusianerne var en...