Falcons elitearbejde skal frem over drives med særskilt bestyrelse, budget og egne vedtægter for enheden. Og det er fastlagt i en samarbejdsaftale, at moderklubbens økonomiske bidrag skal udfases med et fast beløb, så eliten ikke drives af kontingenter fra ungdom og sekunda, skriver klubben i en pressemeddelelse.
Basketligaen kræver, at elitearbejdet for holdene i ligaen drives af en separat enhed adskilt fra moderklubben. Det har vi i Falcon valgt at bruge som anledning til at udskille eliten i en særskilt forening med egne vedtægter.
Der er indgået en samarbejdsaftale mellem moderklubben Falcon og Falcon Elite. Her er præciseret hvilke opgaver, der løses af de respektive parter. Licensen til eliteholdene ejes fortsat af moderklubben. Der er aftalt et beløb, der overføres fra moderklubben til Falcon Elite samt at dette udfases med en fast rate.
Det har været særdeles vigtigt at præcisere, at eliten på sigt ikke skal drives ved hjælp af kontingenter indbetalt af ungdom og sekunda hold. Elite i Falcon skal også betyde elite uden for banen, dvs. at eliten primært skal drives af sponsorater og andre indtægter.
Læs også: Mads Vægter: Aldrig nemt at stoppe med den sport man har dyrket hele livet
Falcon Elite blev oprettet den 4. juli med følgende bestyrelse: Claus Strøh (formand), Thea Nørgaard (næstformand),
Niels Jørgen Jensen (menigt medlem) og Henrik Dissing (menigt medlem, udpeget på vegne af moderklubben). Bestyrelsen kan optage yderligere 2 personer.
Arbejdet er organiseret således, at Claus Strøh (Sportchef) og Thea Nørgaard udgør et team omkring det sportslige for herre og dameelite samt hjemmekampe, mens Niels Jørgen Jensen og Henrik Dissing udgør et team omkring de økonomiske forhold, sponsorater og samarbejde med erhvervslivet.
Den første ordinære generalforsamling vil blive afholdt i efteråret 2013. Alle voksne medlemmer af moderklubben Falcon er stemmeberettiget på Falcon Elites generalforsamling, afslutter klubben med at skrive i pressemeddelelsen.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.
