Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

David Crisp efter sejr over Bakken: “Målet er at vinde mesterskabet”

David Crisp var en glad mand efter Randers Cimbrias sejr mod Bakken Bears.

David Crisp var i dag Randers Cimbrias bedste mand, da de tog en flot 91-82 sejr mod Bakken Bears. Han endte kampen med 21 point, 5 rebounds og 2 assists. Det var en vigtig sejr for Randers, der håber på at kunne udfordre Bakken i kampen om mesterskabet.

“Det var en enorm vigtig sejr. Vi vidste godt, da vi gik ind til sæsonen, at Bakken sandsynligvis ville være tophold. Vi vidste, at det her ville være en stor test for os, og vi har mange nye spillere, der er kommet sent ind, så vi ville se, hvor vi stod,” fortalte David Crisp til Fullcourt kort efter kampen.

Den gode præstation kom ovenpå en knap så flot kamp mod Bears Academy. Her havde den amerikanske guard blot 6 point, i en snæver sejr mod Pro B holdet.

“Jeg var ikke aggressiv overhovedet. Alt er stadig nyt, jeg vænner mig stadig til vores system og træneren skal også vænne sig til mig. Vi snakkede efter den kamp, og fandt et fælles grundlag for, hvad vi vil have ud af hinanden. Han bad mig bare være mig selv. Sidste kamp lod jeg nogle fyre komme for let omkring det, så denne gang ville jeg bare være aggressiv,” siger Crisp.

Efter sidste sæsons sølvmedaljer, så håber Randers på endnu engang at kunne spille med i toppen. Og for Crisp er der ingen tvivl, de går benhårdt efter mesterskabet.

“Ligegyldigt, hvor jeg spiller og for hvilket hold, så går jeg efter at vinde mesterskabet. Jeg vandt et mesterskab i Pac-12 i college. Det er altid målet at vinde stort og vinde mesterskabet. Vi tager en kamp af gangen, og ser altid den næste kamp som den vigtigste,” fortæller Crisp afsluttende.

Næste kamp for David Crisp og Randers Cimbria er på onsdag, hvor de skal møde et andet ubesejret hold i Svendborg Rabbits.

 

 

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.