Der har den seneste uge hersket en stor debat vedrørende den manglende danske talentudvikling, som har været tydeligt at se de seneste år i Basketligaen – en debat, der iøvrigt har hærget i ligaen i årevis.
Over de seneste 15 år er antallet af udlændinge i den bedste danske række steget med en fordobling fra 2,2 til 4,9 spillere i 2017.
Dette har ikke overraskende også betydet, at minutterne i højere grad går til de udenlandske spillere istedet for de danske. Som eksempel har vi set en Sebastian Åris søge væk fra Bakken Bears, og ligeledes praktiserede den unge Filip Rajovic.
Som en løsning på problemet foreslår Bakken Bears sportsdirektør Michael Piloz indførsel af kvoter vedrørende brug af udlændinge. Dette skal ifølge ham begrænse, hvor mange udenlandske spillere de danske hold i Basketligaen må stille op med – kvoter, som man også har andre steder i europæiske ligaer.
I et interview med DR foreslår Piloz, at det kun skal være tilladt at stille med seks udlændinge på holdet. Samtidigt skal der være et et minimums-krav om, at de seks ud af de 12 spillere´ skal være ‘home-grown’.
”Vi synes, at det er rigtig godt med inspiration udefra, men vi synes også, der bør være et eller andet antal danskere spillere i alle klubber,” udtaler Piloz til DR.
Dette er i sig selv ikke et nyt forslag, eftersom Bakken tidligere på sæsonen fremlagde det ved basketrigsdagen – et foreslag, som de øvrige klubber og DBBF dog afviste at gå med til.
Team FOG Næstved-direktør er uenig
Foreslaget er i dag stadigvæk ikke noget, som man er enige om, eftersom Team FOG Næstveds sportsdirektør Andreas Larsen kalder det for ”Et af de misvisende forslag i dansk sport nogensinde” på sin facebook side.
Han mener istedet, at Bakken Bears direktøren selv skal praktisere og tage ansvar ved at spille de danske spillere, i og med at aarhusianernes trup indeholder en række danske navne, som ikke får de største minutter for klubben.
”Truppen indeholder jo allerede nogle af landets bedste spillere med Adama Darboe, Nicolai Iversen, Chris Christoffersen mv. samt flere danske talenter. Tag ansvar for udviklingen og send to udenlandske spillere hjem og spil flere danske minutter. Lige nu har I et af landets største talenter i Sylvester Berg Pedersen, som spiller 12 minutter i snit. Spil dog ham eller ring mig op og hør, om vi vil tilbyde ham en kontrakt i Næstved,” skriver Team FOG Næstved direktøren.
Han mener i øvrigt ikke, at foreslaget vil gavne de danske spillere, men derimod de udenlandske, og at han personligt ville tanke nej til sådan et foreslag.
”Forslaget er ikke et forslag for flere danske spilleminutter, men for flere amerikanske spillere, og selvom jeg er en af de klubber, der ville få fordele af forslaget, så vil jeg vælge at takke nej tak til forslaget for dansk basketballs skyld.”
Nej tak til foreslaget
Andreas Larsen siger derfor nej tak til foreslaget, som, han slet ikke mener, er det rette for hverken Basketligaen eller hans egen klub.
”Jeg siger nej til kampe med 190 amerikanske minutter ud af 200 og nej til at de rigeste klubber skal stjæle de mindre stærke økonomiske klubbers danskere. Har vi en masse danske talentspillere som burde spille mere, ikke rigtigt! Forslaget vil faktisk også kun have reelt betydning for en eneste dansk klub, Næstved, mens alle andre ikke skal have flere danske spillere i truppen, men blot kan hente deres 6 amerikanske spillere ind!”
Afslutningsvis påpeger direktøren at Basketligaen aldrig nogensinde før har haft så mange tilskuere i snit, samt sponsorer i klubberne.
Alle er faktorer, som har resulteret i massere af spillere på kontrakt, og ikke mindst professionelle trænere, i forhold til, hvordan det så ud for 20 år siden. En ændring ville i følge ham, skyde sporten og ligaen tilbage i tiden.
”Hvis det er drømmen om at skabe dansk basket for 20 år siden, så vil jeg sige, at det for den danske talentudvikling ikke er en drøm, men et mareridt! Værsgo og vågn op til ingen sponsorer, ingen fans, ingen interesse og danske spillere, der starter med at betale kontingent!” afslutter Andreas Larsen med at skrive på sin facebookprofil.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.





































































