Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Copenhagen taber sæsonens sidste opgør mod Randers

Randers Cimbria kom ikke let til sejren over Copenhagen Basketball, der først blev afgjort i sidste periode. Med sejren stryger Randers Cimbria op på siden af Svendborg Rabbits i kampen om Pro A’s tredjeplads.

Foto: Copenhagen Basketball

Lørdag eftermiddag dannede Nørrebrohallen rammen om opgøret mellem Copenhagen Basketball og Randers Cimbria, hvor hjemmeholdet skulle forsøge at slutte sæsonen af med manér og tage en sjælden sejr over et Pro A-mandskab.

Randers var derimod tvunget til at tage en sejr, hvis de stadig skulle have forhåbninger om at blive det tredjebedste hold i dette års grundspil.

Copenhagen spillede en flot kamp, hvor de med lidt mere held i sprøjten kunne have spillet med om sejren, men Randers viste sig dog stærkest, da det galt, og tog dermed en 110-87-sejr.

Med sejren kravler Randers Cimbria nu op på siden af Svendborg Rabbits, hvor de to hold nu er a point. Selvom begge hold har det nøjagtige samme antal sejre, indtager kronjyderne nu tredjepladsen, eftersom randrusianerne har været bedst i de interne opgør mod de sydfynske kaniner.

Copenhagen Basketball var uden Frederic Filsoof og Viktor Lorenzen til lørdagens kamp.

Runrun

 Randers Cimbria blev taget lidt på sengen i kampens første minutter, hvor Copenhagen Basketball kom flyvende ud, og derfor kunne hjemmeholdet også hurtigt gå på et 15-6 run. Copenhagen fik dog deres egen medicin at smage, da Randers svarede igen med run på 18-7, der blev cementeret med en buzzerbeater 3-pointsscoring af Randers’ Reginald Kissoonlal.

Dette var samtidigt Randers Cimbria første føring i kampen, men også slutningen på første periode som udeholdet vandt med 22-24.

Herfra så Randers sig ikke tilbage og lagde mere og mere afstand til Copenhagen, som anden periode skred frem. Det var tydeligt, at Randers-spillerne var indstillet på at holde snuden lige i sporet, og dette lykkedes de også med, da de gik på endnu et scoringstogt efter et 21-8 run.

Dette betød også, at udeholdet kunne gå til pause foran med 55-40.

Hjemmeholdet kom dog bedre ud til anden halvleg og fik presset kronjyderne i tredje periode, som københavnerne lykkedes med at vinde 29-26. Derfor begyndte Copenhagen Basketball også at lugte blod, da de blot var bagud med 12 point med 10 minutters spil igen.

Selvom hjemmeholdet spillede med om sejren i begyndelse af sidste periode, viste Randers dog klassen i sidste ende, hvorfor hjemmeholdet måtte kapitulere.

Randers-bænken viste sig afgørende

 Hos Copenhagen var der mange gode præstationer. Bakary Dibba skillede sig ud med sine 21 point og 4 rebounds, men han var dog langt fra ene om at levere en god præstation, eftersom Nicklas Jønsson lavede 18 point, 8 rebounds og 7 assists. Københavnernes Tyler Creammer lavede også en double-double bestående af 15 point og 13 rebounds.

I Randers kan de se tilbage på et opgør, hvor alle spillere kom på scoringstavlen med undtagelse Anton Hansen, hvilket var en vigtig faktor i, at det var netop dem, der kom sejrsrigt ud af kampen. Holdets topscorer og bedste mand var Brandon Randolph, der lavede 20 point og 6 assists. Reginald Kissoonlal leverede også 17 point og 9 rebounds, mens Chris Nielsen stod for 15 point og 9 assists.

Eftersom lørdagens opgør var sidste grundspilskamp for Copenhagen Basketball, da københavnerne ikke har kvalificeret sig til slutspillet, er det kun Randers Cimbria, der endnu har et opgør at se frem til.

Randers besøger nemlig BMS Herlev Wolfpack onsdag d. 31. marts, der samtidigt er sidste grundspilskamp for kronjyderne.

Jeg er skribent på Basketligaen. Når jeg ikke skriver artikler på Fullcourt, skriver jeg helt sikkert på en anden historie, da jeg til daglig studerer journalistik. Jeg har en stor interesse for basketball og et blødt punkt for DeMar DeRozan og Donovan Mitchell.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.