Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Copenhagen Basketball holder på Jevric

Stefan Jevric blev en af Basketligaens store åbenbaringer i den forgangne sæson, hvor han for alvor brød igennem.

Unge Stefan Jevric har været eftertragtet efter sidste sæson. Her brød den 20-årige spiller igennem for Stevnsgade Copenhagen, der op til den nye sæson har skiftet navn til Copenhagen Basketball. Her er ambitionerne høje, og det har måske medvirket til, at de kunne holde på Jevric.

Den 202 centimeter høje forward gik gang på gang forrest i sidste sæson, og han sluttede sæsonen med at snitte 16 point, 6,5 rebounds og 2,9 assists per kamp. Jevric var særligt brandvarm i første halvdel af sæsonen, hvilket sikrede ham titlen som Fullcourts Player of the Month i november.

Jevric var også lige ved at nuppe prisen som Fullcourts Most Improved Player of the Year, men måtte se sig slået på målstregen af Andreas Meilby fra BMS Herlev Wolfpack, der blot sluttede to point over Jevric.

Copenhagen Basketball har nu otte spillere på plads til den kommende sæson: Patrick Burke (US), Stefan Jevric, Filip Rajovic, Igor Bakic, David Jovanovic, Nebosja Mitrovic, Hannibal Salomon og Martin Øvre.

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.