fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Coach of the Month: Jimmy Moore

Sæsonens første udgave af Coach of The Month er på banen, og vinderen af prisen for september og oktober vandt også prisen en enkelt gang i sidste sæson.

Jimmy Moore står igen i spidsen for Randers Cimbria i denne sæson, og kronjyderne er kommet fantastisk fra start. Klubben har formået at holde en stærk kerne fra sidste sæson, mens der også er kommet nye, spændende bekendtskaber til som Corey Silverstrom, Jonathan Jeanne, Josh Fortune og Oliver Strøh.

Seneste rygter går på, at klubben er tæt på at lukke en aftale med den tidligere danske landsholdsspiller Alan Voskuil, og cheftræner Jimmy Moore ligger ikke skjul på, at klubben har sammensat en spændende trup.

“Vi har samlet en ung og ambitiøs gruppe til denne sæson. Det er en gruppe, der kommer rigtig godt ud af det med hinanden både på og udenfor banen, og de møder hver dag op med en stærk arbejdsmentalitet,” siger Moore til Fullcourt.dk.

Klubben har spillet otte kampe i sæsonen. Her er det kun blevet til et enkelt snævert nederlag, som kom i topkampen mod Bakken Bears. Randers førte ellers kampen med tre minutter igen, men det blev til sæsonens hidtil eneste nederlag.

“Denne sæsons hidtige succes stammer fra gruppens mentalitet, hvor det er holdet før individet. De daglige rutiner i vægtrummet, defensiven i træningerne, fokus på detaljerne og sammenholdet giver os lige nu muligheden for succes i kampene,” siger cheftræneren.

Overgangen til anden sæson

Jimmy Moore har tidligere spillet i den danske liga, men sidste sæson blev hans første som træner i Basketligaen. Moore har derfor fået et bedre kendskab til ligaen og til sin trup, og det har måske været en af de vigtigste faktorer i kronjydernes gode sæsonstart.

“Jeg har fået en forbedret følelse og overblik af ligaen. Jeg arbejder meget tæt med Mike Nielsen, som gør et fantastisk stykke arbejde for vores klub. Han har, sammen med det forrygende arbejde af Charlie Burgess og lederskabet fra Morten Hansen, gjort overgangen til min anden sæson meget nemmere på stort set alle områder,” siger han.

Sidste sæson blev noget blandet for Randers. De endte sidst i Pro A i tæt kamp om tredjepladsen med Svendborg Rabbits og Team FOG Næstved, og de skulle derfor møde Svendborg Rabbits i kvartfinalen. Efter et sandt drama vandt kronjyderne den femte og altafgørende kamp og avancerede til semifinalen.

Her var Bakken Bears dog for stærke, så Cimbria skulle i stedet spille bronzekamp mod Næstved. Den endte de med at tabe, men selvom Randers har fået en langt bedre start på denne sæson, så holder Jimmy Moore fødderne solidt plantet på jorden.

“Mine forventninger til sæsonen er ærligt talt meget simple. Jeg forsøger at tackle hver kamp og hver træning på samme måde. Målet er konsekvent at tage skridt fremad i den rigtige retning, mens vi begrænser tilbagetrin i den forkerte retning. Jeg er ansvarlig for altid at sikre mig, at holdet er bedst muligt forberedt og ekstremt motiveret til at spille på højeste niveau.”

Randers har allerede spillet et enkelt opgør i november, da de sikkert slog BMS Herlev Wolfpack på hjemmebane. Klubben har yderligere tre opgør i november. Ude mod Værløse Blue Hawks, hjemme mod Horsens IC og hjemme mod Svendborg Rabbits.

Skrevet af

Jeg er sidens Basketligaredaktør og har været en del af Fullcourt-holdet siden 2014. Jeg kommer fra den basketglade by Svendborg, men har siden 2013 boet i København, hvorfor du ofte kan finde mig i hallen til basketkampe i Storkøbenhavn.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

De næste 2 år streames alle Basketliga-kampe på Ekstra Bladet+.

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.

Basketligaen

Trupbygningen i Svendborg Rabbits skrider stille og roligt frem, og tirsdag eftermiddag løftede klubben sløret for endnu en spændende tilgang.

Basketligaen

Vejen Basket er godt i gang med sammensætningen af næste sæsons trup.

Basketligaen

Mathias Bak Christensen er igen at finde på holdkortet hos BC Copenhagen.

Basketligaen

Amerikanske Max Murrell er ny mand i Holbæk-Stenhus.

Basketligaen

Martin Poulsen er blevet udstyret med en ny aftale i BC Copenhagen.

Bakken Bears

Bakken Bears har forstærket truppen med amerikanske Sam Sherry, der kommer til klubben på en etårig aftale.