Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Christian Benzon: Jeg vil vinde guld

Christian Benzon er efter en lang årerække tilbage i Danmark. Han håber, at han kan hjælpe Horsens med at gå hele vejen og vinde årets mesterskab.

Den danske landholdsspiller, Christian Benzon, som desværre ikke kom med til landskampen i Armenien på grund af en skade, vendte i sommers hjem til basketligaen efter flere år i USA. Benzon spillede de sidste fire år for Evansville i NCAA Division 1. Før college karrieren var han at finde på The Rock High School i Florida.

I sommers vendte han så snuden hjemad og skrev kontrakt med Horsens IC. Horsens indtog for nylig førstepladsen i ligaen med en sejr over Hørsholm. Christian Benzon snitter 11,8 point og har scoret ti point eller mere i seks ud af de otte kampe, han har spillet i den gule trøje. Hans bedste kamp var mod Wolfpack den 20. oktober, hvor Benzon endte med 19 point.

Vi fangede Christian for at høre lidt om hans hjemkomst, og hvordan det er at være ”hjemme” igen:

“Jeg er bare glad for at være hjemme i Danmark generelt. Basketball er basketball uanset hvor man er henne, men det med at få lov til at være så tæt på sin familie igen er, hvad jeg har savnet”

Selvom niveauet i Danmark er lidt lavere end i NCAA Division 1, er det nu ikke det største forskel på de to ligaer:

”Jeg ville nok mene, at spillerniveauet er højere på de fleste D1 colleges end i den danske liga. Med hensyn til store forskelle, ville jeg sige, at penge nok gør den største forskel og det at basketball er en mere populær sport i USA. For eksampel havde Evansville råd til en træningstab på 4-5 trænere, 11.000 pladser i arenaen, Hilton hoteller og privatfly. Og det viser bare igen, hvor stor sporten er i USA, et sted som den danske liga ikke helt er endnu. Men når det så er sagt, så er det fedt at se den positive udvikling og popularitet, som basketball og ligaen har fået de seneste år.”

Christian Benzon vandt i 2013 Florida State Championship med The Rock School, og det lyder til, at han er sulten efter mere. Han har ét mål i denne sæson:

” Jeg vil vinde guld, dét er mit eneste mål.”

Christian er glad for at være tilbage i Danmark, men han håber ikke, at det er en permanent tilflytning. Udlandet og nye udfordringer trækker i ham – måske sammen med lillebroren, Frederik.

”Jeg vil gerne til udlandet igen i en af de kommende sæsoner. Det kunne være fedt at team up med min bror igen! Jeg kan virkelig godt lide hans spil, og det skal da også lige siges, at sidste gang vi spillede sammen, var mit senior år i high school, hvor vi vandt et State Championship på The Rock School i Florida. Sammen med Søren Olsen, Joel Embiid og andre store amerikanske college profiler.”

I en imponerende karrierer allerede og med mere på vej – måske en dansk mesterskab – er det svært at holde styr på højdepunkterne og vælge det største øjeblik:

”Jeg tror ikke, at jeg kan nævne et specielt highlight indenfor min basketballkarriere, fordi jeg føler, at jeg har været så heldig i mange tilfælde med de ting, jeg har fået lov til at opleve.”

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.