Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Chris Nielsen – Vi skal holde kampene tætte

Foto: Trine, Vildmedfoto.dk

Der er kun et par dage til playoff tager sin begyndelse, og i Svendborg får man besøg af Randers Cimbria. Vi har haft en hurtig snak med gæsternes Chris Nielsen, om deres chancer for avancement til semifinalerne.

“Vi skal gøre vores bedste for at stoppe Porta. Han er stadig efter min mening den absolut bedste spiller i ligaen. Vi testede nogle ting i sidste kamp som virkede fint mod dem. Så vi skal have noget mere af det. Og det må i så vente med at se hvad er.” Starter Chris Nielsen med at fortælle, og noget ekstra skal der i den grad til for at Kronjyderne har en chance. For Svendborg har et noget stærkere mandskab end det man har i Randers.

Det er to hold der har været lidt svingende i præstationerne i denne sæson, men det er der i følge Chris Nielsen en god forklaring på – i hvert fald for Randers’ side.

“Hvis I kan finde andre hold i ligaen der har mistet 11 mand, og har haft to forskellige spille stile og stadig præstere som vi har gjort, så kan vi snakke om andre hold der har haft en svingende sæson. De har ikke engang været tæt på at have haft det så svært som os. Og på papiret er de over 12 mand bedre end os.” Forklare han om Randers’ lidt hårde sæson, med op og nedture. Han fortsætter med at forklare hvad de kan gøre for at sejre. “Vi skal ramme dagen hver gang vi møder dem. Vi føler vi er bedre end dem de sidste 5 min af kampene, så vi vil gerne holde kampene tætte til vi når slutningen af kampene.”

Chris Nielsen svarer lidt udenom når snakken falder på om de er skuffede over at være endt på 6. pladsen, når målsætningen før sæsonen var en topplacering. Men grundet omstændigheder, vi næppe behøver at beskæftige os mere med, så virker det til at de har taget det som det kommer.

“Vi er som sagt startet forfra med nye roller og vaner 10-11 gange. Og det har jeg det fint med. Vi er jo sådan set kun faldet en plads ned siden vi startede med “det første” hold. Og Svendborg ved godt de ikke må undervurdere os for så kører vi dem over… Forhåbentligt!” Fortæller Chris Nielsen, med et smil på læben.

At man i Randers har et godt sammenhold, har virkelig betydet meget for holdet i denne svære sæson. Og det er da også det Chris Nielsen vil se tilbage på, hvis de ikke skulle gå hen og ende i semifinalen, som han selvfølgelig ikke håber på bliver tilfældet. Han fortæller her hvad holdet vil være tilfredse med når sæsonen er slut.

“At vi har stået sammen som hold og klub. Det er et specielt forhold og venskab vi har i klubben og det beviser sig selv synes jeg ved at vi har haft flere spillere der er kommet tilbage efter ikke have spillet i flere år, bare for at hjælpe os. De har taget fri fra arbejde og i Frank Naundrups tilfælde taget fra sin familie i Spanien og betalt sin egen “ferie” for at komme og hjælpe os. Vi går efter semifinalen og så må vi se hvor det bærer hen.” Afslutter Chris Nielsen med at fortælle.

 

 

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Randers Cimbria har fundet klubbens nye træner, der er hentet hos liga-konkurrenterne.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.