fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

BC Copenhagen forlænger med profil

CB Copenhagen har forlænget kontrakten med 22-årige Hannibal Salomon, der var en af holdets helt store oplevelser i sidste sæson.

Foto: Robert Dines Rasch

Hannibal Salomon tager endnu en sæson for BC Copenhagen.

Det har Nørrebroholdet torsdag offentliggjort på sin facebookside.

Copenhagen holder således på en af de spillere, der tog et stort spring op i karrieren i sidste sæson. Den 22-årige trådte i karakter og endte med at være en af holdets helt store profiler. De mange gode præstationer resulterede i, at han blev kåret som Fullcourt Player of the Month i Basketligaen i februar-måned.

“Jeg valgte at skrive under i København igen i år. Den største årsag er muligheden for at fortsætte med at bygge på noget specielt. Det er en trup på holdet som jeg tror meget på, det er en god gruppe som jeg ved kan både opnå rigtig meget, men også kan gøre det på den rigtige måde. Hele kulturen vi har bygget på holdet er speciel og noget jeg sætter pris på at kan være en del af hver dag. Derfor glæder jeg mig, og er glad for min beslutning, om at skrive under for 1 til år,” siger Hannibal Salomon til Copenhagen´s facebookside og uddyber:

“Det er ikke en hemmelighed at jeg har ambitioner om at spille udenlandsk, men timing er en vigtig brik i det skifte og at være i en klub hvor klubben, trænerne og de andre spillere tror på mig, har en kæmpe indflydelse på min udvikling på banen og som person. Så i denne omgang står jeg utrolig meget ved min beslutning om at blive i København og kan kun glæde mig til at sæsonen starter igen,” siger han.

BC Copenhagen har indtil videre bekræftet følgende spillere som en del af truppen til den kommende sæson: Durell Vinson, Jacob Hoffman og Hannibal Salomon.

Salomon snittede 12,2 points, 3,2 rebounds og 1,6 assists per kamp i sidste sæson.

Skrevet af

Jeg er sidens redaktør for Basketligaen og har været det siden februar 2021. Jeg er 21 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Det var et brag af en kamp, der blev spillet i Svendborg mandag aften. Det blev gæsterne fra Næstved, der løb med sejren. Kampen...

Basketligaen

Geof Kotila, der har været en af de mest betydningsfulde personer i dansk basketball er gået bort.

Basketligaen

Randers Cimbria Getafe vandt mandag aften med 89-99 ude mod Horsens IC og viste stor styrke inden årets pokalfinale, der finder sted i weekenden.

Bakken Bears

Bakken Bears vandt stort over BMS Herlev, som de besejrede for anden gang i denne sæson. Denne gang vandt de med hele 34 point,...

Basketligaen

BK Amager sejrede for anden gang i slutspillet, da de sikrede sig en sejr efter 40 tætte minutter mod Holbæk-Stenhus.

Basketligaen

BC Copenhagen fortsatte den glimerende form og slog Bears Academy stort

Basketligaen

Der var masser af drama, da Randers Cimbria torsdag sejrede mod Svendborg Rabbits. Kaninerne havde muligheden for at stjæle sejren til sidst, men til...

Basketligaen

Onsdag aften tog Bears Academy imod Holbæk-Stenhus i Vejlby-Risskov Hallen, og forud for opgøret havde hverken af holdene været godt kørende. Academy havde tabt...