fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Basketligaen

BMS Herlev sikrer plads i top 6 med ny sejr

BMS Herlev er klar til Playoff A, efter de onsdag aften besejrede BK Amager med 89-94 i Amagerhallen.

Foto: Robert Dines Rasch

Det holdt hårdt, men efter 40 minutters tæt basketball i en fyldt Amagerhallen kunne BMS Herlev bryde ud i stor jubel. Basketligaens helt store overraskelse i denne sæson besejrede BK Amager med 89-94 og er dermed sikre på at slutte grundspillet i landets bedste række på en af de seks gyldne pladser, der giver adgang til Playoff A.

Herlevvitterne har fortsat fire kampe tilbage i grundspillet, men med hele otte point ned til Bears Academy på syvendepladsen, og med Herlev bedre indbyrdes med Academy, er det matematisk umuligt for BMS Herlev at slutte grundspillet udenfor top seks.

Den sidste plads i Playoff A bliver således en duel mellem Svendborg Rabbits og Bears Academy – to mandskaber, der tilfældigvis krydsede klinger andetsteds onsdag aften.

BMS Herlev kunne altså fejre en plads i det fine selskab onsdag aften, og denne bedrift er da også stor for det unge mandskab, der på sin facebookside sammenligner det med et dansk mesterskab til Bakken Bears:

“At vi er i slutspillet kan sammenlignes med et mesterskab til Bakken Bears! Vores budget og antal importspillere når ikke topholdene i Basketligaen til sokkeholderne, så det her er en kæmpe præstation. Det er en stor dag for vores klub,” skriver klubben på sin Facebookside.

For at playoff-pladsen kunne komme i hus skulle BMS Herlev slå BK Amager, mens de med en BK Amager-sejr kunne have nøjes med et nederlag til Bears Academy på Sydfyn, men det ville selvsagt sætte lidt af en dæmper på glæden over top seks-plasen.

Svendborg Rabbits slog aarhusianerne med 93-83, så Herlev havde kvalificeret sig på trods af, hvis det blev til en Amager-sejr.

Amager spillede flot i store dele af kampen

Og scenariet med et nederlag var længe tæt på at blive en realitet. Onsdagen ene af tre kampe i Basketligaen foregik med BK Amager i førersædet. Hjemmeholdet var langt henad vejen det bedste mandskab og var således foran i en stor del af kampen.

BMS Herlev, der stillede op uden stjernen og stortalentet Marqus Marion, som i øjeblikket befinder sig i USA for at besøge colleges, fik ikke ligefrem den bedste start på kampen og var allerede efter halvandet minut bagud med 7-0. Som første periode skred frem blev BMS Herlev bedre og bedre og kom efter seks minutters spil foran med 10-16.

BMS Herlev havde fået opbygget noget momentum og kunne slutte første periode foran med 19-22.

Dette momentum formåede de imidlertid ikke at tage med videre ind i anden periode. De første fem minutter var fornuftige af Herlev, der havde fået udbygget føringen til fem point, men så tog BK Amager over, hvorfor hjemmeholdet kunne gå til pause foran med 44-35.

BK Amager, der skuffede i sidste spillerunde, hvor de tabte til Holbæk-Stenhus, var kommet ovenpå og stod i en gunstig position inden anden halvleg.

Herlev vendte kampen i fjerde periode

BMS Herlev havde et mindre hul der skulle lukkes, og tredje periode gik da også deres vej. De to hold fulgtes ad, men BMS Herlev lykkedes med at få skrabet fire point af Amager-føringen i løbet af tredje periode.

BK Amager var således foran med fem point, 69-64, inden kampens fjerde og sidste periode. Denne føring blev længe bevaret, og med lige under fjerde minutter tilbage af opgøret bragte Amagers nyansatte amerikaner Jordan Naughton foran med 83-75.

Naughton, der har en fortid hos Amager, blev sammen med landsmanden Mitch Pelissier offentliggjort som nye BK Amager-spillere for nyligt. Også Pellisier har tidligere figureret på Amagers holdkort.

BK Amager så ud til at være på vej til at overraske, men så scorede Andreas Mortensen fire point efterfulgt af et layup af August Haas. På blot et minut var Amagers føring smuldret til to point, og BMS Herlev havde ikke i sinde at sænke tempoet.

Derfor sejrede BMS Herlev i en tætpakket Amagerhallen med 89-94.

Kampens topscorer var Herlevs Eamonn Joyce med 29 point. Joyce havde dertil ni rebounds og leverede endnu en præstation af høj kaliber. Andreas Mortensen scorede 20 point. August Haas leverede 17 point, 6 rebounds og 4 assists.

Topscorer for Amager var Jordan Johnson med 24 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 23 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Holbæks Patrick Renane har i et opslag på Instagram meldt ud, at han misser resten af sæsonen på grund af en skade.

Basketligaen

Efter et par år i Spanien vender Magnus Møllgaard hjem til Danmark, hvor han har indgået en aftale med Horsens IC.

Basketligaen

Der var lagt op til et topbrag, da Basketligaens to førerhold, Svendborg Rabbits og Team Fog Næstved, fredag aften tørnede sammen i en direkte...

Nyhedsoversigt

Bakken Bears og Randers Cimbria skal dyste om sejren i pokalturneringen i januar, efter de i weekenden sejrede i deres respektive pokalsemifinaler.

Basketligaen

Bakken Bears fortsætter deres svære sæsonstart i Basketligaen med endnu et nederlag, denne gang med cifrene 91-80 torsdag aften mod rivalerne fra Svendborg Rabbits.

Basketligaen

BC Copenhagen er ude af pokalturneringen, efter de noget overraskende tabte på udebane mod Vejen Basketball.

Bakken Bears

Det bliver ikke til en ny hjemmebane til Bakken Bears lige foreløbig. Onsdag skrev klubbens administrerende direktør, at projektet om en ny hal, der...

Bakken Bears

Team FOG Næstved fortsætter med at imponere i Basketligaen. Onsdag kunne de forlænge stimen som det eneste ubesejrede hold i ligaen, da de på...