fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

BL: This is it! 7. og afgørende kamp i finalerne

1. Svendborg Rabbits (3) vs. 2. Bakken Bears (3)

Så skete det vi alle håbede på inden sæsonen; kamp 7 i finaleserien. Denne serie har været meget svingende, og det har været små ting der har afgjort kampene.

Svendborg Rabbits har helt klart momentum, og har vundet tre ud af de sidste fire finalekampe, og er derfor også favoritter i denne afgørende kamp 7. Kaninerne har endda også hjemmebanen som bliver fyldt til bristepunktet torsdag aften.

Grunden til at Svendborg har vundet de tre kampe er deres aggressivitet. Når Svendborg kommer i feltet er de ekstremt farlige, både på dump-off afleveringer og 3-pt. skud. En anden ting, som har været vigtig for udfaldet af kampen, er Svendborgs evne til at få Chris Christoffersen i fejlproblemer. Når Chris er ude af kampen har Svendborg lettere ved at komme til kurven, ligesom når Bakken Bears spiller personligt forsvar med Chris på banen. Her er den store bornholmer nødt til at komme ud til Greg Washington. Grunden til at Bakken Bears bliver nødt til at stå i en 2-3 zone er netop fordi de gerne vil holde Christoffersen tæt på ringen.

Bakken Bears’ angrebsspil i kamp 6 var utrolig uskarpt. Jeg tror ikke vi skal regne med at se Bakken være så uinspirerede igen, og de vil forsøge at komme buldrende i kampens start for at få lette scoringer og for at sætte sig fysisk på kampen. Nicolai Iversen, Chris Christoffersen og Marvell Waithe har været de store insidetrusler, og Bakken vil uden tvivl gå til disse tre spillere igen. En anden spiller der kan være afgørende for Bakken Bears er Andreas Jakobsen. Den tidligere Holbæk-spiller har evnen til at være x-faktoren for Bakken Bears, og kan hive nogle store skud frem. Jakobsen er dog meget højrehåndet, og i kamp 6 havde Svendborg Rabbits luret at han altid vil forsøge at tage den til kurven med højre hånd.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Hvem der skal være Danmarksmester i år er meget svært at spå om. I denne sidste kamp er chancerne 50-50 i mine øjne, og det handler meget om hvem der rammer dagen, og har en smule held med sig. Jeg spåede inden serien gik igang at Svendborg Rabbits ville vinde 4-3, så det holder jeg mig selvfølgelig til.

Svendborg Rabbits +6

Skrevet af

Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.

Andre artikler med dette emne