Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

BK Amager buldrer videre i Playoff B – tredje sejr på stribe

BK Amager har sat sig på favoritrollen i Playoff B. Lørdag besejrede de Bears Academy med 100-85.

Photo: Mick Snijders - @Atomickvision - atomickvision.com

BK Amager ser ud til at være holdet, man skal slå i Playoff B.

Lørdag sejrede BK Amager for tredje gang ud af tre mulige i Playoff B, da de besejrede Bears Academy med 100-85.

Med sejren ligger BK Amager solidt på førstepladsen i B-slutspillet med ni sejre.

Nummer to i Playoff B er Holbæk-Stenhus, der også sejrede andetsteds lørdag. Holbæk har to sejre færre end Amager.

BK Amager var skarpe

Alle pile peger på BK Amager som det stærkeste hold i Playoff B, og det viste de også lørdag mod Bears Academy, hvor aarhusianerne på intet tidspunkt kom foran i kampen.

Amager indledte opgøret på suveræn vis med et 9-0 run, hvilket gav dem et fremragende udgangspunkt tidligt i kampen.

Efter første periode var Amager foran med 28-22. Academy var kommet i gang efter skrækstarten, men Amager viste med en imponerende anden periode, at Bears er et stykke fra at matche dem.

Ved pausen var stillingen 54-34 til Amager.

BK Amager var klart bedst, og det fortsatte også i tredje periode. Kampen så ud til at være afgjort, da Academy var bagud med 25 point.

Udeholdet fik aldrig indhentet den store Amager-føring, men Bears gjorde et godt forsøg og fik skrabet ti point af forspringet. Fjerde periode var Bears’ bedste i kampen og blev vundet med 35-25.

Flere spillere udmærkede sig

En af kampens bedste spillere var Isaiah Burnett med 21 point, fem rebounds, syv assists og tre steals. Oscar Quackenbush leverede 20 point, fire rebounds og otte assists og ramte desuden seks 3’ere.

Tomas Bjarkason bidrog med 18 point, ti rebounds, tre assists, tre steals og fire blocks.

Topscorer for Bears var den 18-årige Carl Møller med 16 point, hvilket er Møllers nye career high i Basketligaen. Filip Ates og Anton Katholm scorede hver 11 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.

Basketligaen

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.

Basketligaen

De næste 2 år streames alle Basketliga-kampe på Ekstra Bladet+.

Bakken Bears

Anders Sommer tager skridtet direkte fra Basketligaen til EuroLeague.