Bears Academy sikrede sig i dag officielt en slutspilsplads, da de i en tæt kamp slog Copenhagen Basketball. Med sejren kan Copenhagen ikke længere nå at hente det aarhusianske mandskab, der skal møde “storebror” Bakken Bears i førsterunde af slutspillet.
Afgørende straffekast
Copenhagen var tvunget til at vinde i dag og i sidste runde mod Randers Cimbria, hvis de skulle have en chance for at stjæle den sidste slutspilsplads fra Bears Academy. Efter en fin start fra hjemmeholdet brændt Academy varm og sluttede første periode med et 0-8 run og tog en stor føring.
I anden periode var rollerne vendt om, hvor Copenhagen, anført af en velspillende Patrick Burke, spillede sig tilbage i kampen. Bagge hold havde svært ved at sætte point på tavlen, og det gav en kamp, hvor hver scoring talte.
I tredje og fjerde periode holdte den tætte stilling, hvor ingen af holdene kom foran med mere end fem point. Med 3:46 tilbage bragte Tyler Creammer hjemmeholdet foran 71-69, men derfra kunne Copenhagen ikke finde kurven. Jacob Vistisen udlignede kort efter, og så var det ellers budt op til en nervøs og fejlpræget afslutning.
Efter mange brændte skud i begge ender af banen kom Marius Sørensen på straffekastlinjen med 20 sekunder igen, hvor han ramte begge skud. Copenhagen udnyttede ikke muligheden for at udligne kampen til sidst, hvor Gustav Rønneholt kom op med et steal. Kampen sluttede dermed 71-73 til Bears Academy.
Rebound rekord
For Copenhagen lavede Tyler Creammer flest rebounds i en kamp, som en spiller har lavet i ligaen i denne sæson. Han endte kampen med 11 point, 21 rebounds og 5 assists, mens hans amerikanske makker, Patrick Burke, havde 29 point, 9 rebounds og 4 assists.
Pointene var mere spredt ud for Bears Academy, hvor Keane Thomann var bedste mand med 13 point og 12 rebounds. Tobias Mønsted gjorde også god figur med 13 point på 14 minutter.
Copenhagen spiller deres sidste kamp i sæsonen på lørdag hjemme mod Randers, mens Bears Academy skal spille ude mod Horsens d. 29.
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































