Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Bears Academy ruller ubesværet henover Copenhagen Basketball

Bears Academy hentede lørdag eftermiddag deres første sejr efter landsholdspausen, da Copenhagen Basketball var på besøg i Vejlby-Risskov hallen.

Foto: Bakken Bears

Det regnede med 3-pointsscoringer lørdag eftermiddag, da Bears Academy skød gæsterne fra Copenhagen Basketball i sænk. 22 ramte treere blev det til for Bears Academy, der allerede ved slutningen af 1. quarter var foran med 19 point. Det aarhusianske hjemmehold vandt kampen 129-99.

En flot holdindsats uden det store forsvar

På trods af nederlaget var det udeholdet fra Copenhagen Basketball, der kom bedst fra start. Gæsterne lagde ud med et 8-0 scoringsrun, og efter 2 minutters spilletid, havde 3 forskellige spillere ramt en treer for det håbefulde mandskab. Det gav københavnerne en føring på 9-point, inden Bears Academy overtog teten i kampen.

Bears Academy havde en klar gameplan med 3-pointsskudet i fokus. Den gameplan eksekverede særligt Magnus Mølgaard på med 4 scoringer på 4 forsøg fra distancen alene i første quarter. Derudover betød de mange 3-pointsforsøg, at gæsternes normalt dominerende center, Tyler Creammer, fik en mindre rolle både offensivt og defensivt, da hjemmeholdets skudforsøg fløj igennem nettet efter udeholdets ellers gode start. Det betød Bears Academy var foran med imponerende 19 point ved stillingen 40-19 inden anden quarters begyndelse.

Lettere blev det ikke for Copenhagen i andet quarter, da holdets topscorer, Patrick Burke, af taktiske årsager var henvist til bænken i hele perioden. Burke fik allerede i slutningen af første quarter sin tredje fejl i kampen og kom ikke på banen igen før tredje quarter.

I mellemtiden fortsatte Bears Academy ufortrødent det flotte holdspil, mens det i højere grad var individuelle præstationer fra Nicklas Jønsson og Frederic Filsoof, der holdte Copenhagen inde i kampen med pausestillingen 65-36.

Bagud med 19 point ved anden halvlegs start, formåede Copenhagen ved hjælp af et velfungerende zoneforsvar og godt transistionspil at bringe Bears Academy’s forspring ned på blot 7 point.

Desværre for gæsterne og for spændingen blev det aldrig tættere end de 7 points forskel. Bears Academy trådte igen gaspedalen i bund. Normalt udligner skudstatistikkerne sig i løbet af en kamp, men for hjemmeholdets vedkommende forblev de tårnhøje i dagens opgør.

På vej ind i fjerde quarter havde Bears Academy igen opbygget et 19-points forspring, men i stedet for, at forspringet skrumpede, udbyggede Bears Academy føringen og sejrsmarginen. Særligt Anton Harbo var rødglødende i kampens slutning, hvor han ramte 5 af 5 3-pointsforsøg samt en enkelt 2’er. Det cementerede en Bears Academy sejr på 129-99. En storsejr, hvor alt andet end forsvarsspillet kom til sin ret.

Af positive tendenser kan, Copenhagen på trods af nederlaget, være tilfredse med spillet under kurven, hvor både Nicklas Jønsson og Frederic Filsoof havde flere gode drives mod ringen, som førte til scoringer, mens Patrick Burke blev kampens topscorer med 29 point på blot 25 minutter.

I den anden lejr hos Bears Academy, kan de glæde sig over en flot holdpræstation, hvor de scorede 22 treere på 36 forsøg. Især Anton Harbo og Magnus Mølgaard var med til at brænde nettet af med i alt 13 af holdets 22 3-pointsscoringer.

Næste gang Bears Academy skal i aktion er 7. marts mod BK Amager. Copenhagen Basketball spiller igen 12. marts, også i mod BK Amager.

Skrevet af

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Basketligaen

Efter en forrygende sæson for Bears Academy er det nu tid til et trænerskifte.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.