Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

BC Copenhagen trak sig sejrrigt ud af sjællandsk opgør

BC Copenhagen fik en sen – men vigtig – sejr med hjem fra Holbæk Sportsby

Foto: Matthias Storgaard - Stuntdouble Media

Fredag aften var der dømt Sjællands opgør i Holbæk Sportsby.

Basketligaens nyeste tilføjelse, Holbæk Stenhus, tog i mod BC Copenhagen fra det indre København.

Gæsterne kunne rejse hjem til Nørrebro med en 81-90 sejr i bagagen. BC Copenhagen sikrede sig dermed sæsonens anden sejr, hvorimod oprykkerne fra Holbæk Stenhus fortsat er uden en sejr i denne sæson.

Kampens topscorer blev gæsternes Nathan Scott, der stod for 25 point. Han havde generelt en flot kamp, hvor han også snuppede 12 rebounds og stjal bolden fire gange.

Hos hjemmeholdet var det Rasmus Blak Møller, der blev topscorer. Han kom også over de 20 point, da han sluttede kampen med 22 af slagsen.

Jævnbyrdig første halvleg

Det var hjemmeholdets Gustav Winther, der stod for kampens første scoring. Herefter fulgtes de to hold tæt ad igennem hele første periode. Selvom BC Copenhagen var foran det meste af tiden, fik de aldrig rigtig lov til at stikke af, da de blev holdt i kort snor af Holbæk-mandskabet.

Første periode endte også helt lige – 21-21 – men det skulle lykkedes for BC Copenhagen at gå til pause foran. Holbæk Stenhus formåede at komme foran 25-23, men herefter udlignede BC Copenhagen ved en scoring af Hannibal Salomon. Fra det punkt i anden periode var gæsterne i front stort set resten af perioden, og de kunne gå til pause med en firepointsføring, da stillingen efter 20 mintters basketball var 37-41.

Hjemmeholdet fra Holbæk gav altså gæsterne kamp til stegen, selvom de var undertippede fra kampens start.

BC Copenhagen vinder på stærk slutspurt

Tredje periode forløb nogenlunde som anden periode gjorde. BC Copenhagen var foran det meste af tiden, men hjemmeholdet bed alligevel fra sig. Med to minutter og 35 sekunder tilbage af trejde periode kom de sågar foran med 54-53, da Gustav Winther satte to point på scoringstavlen.

Gæsterne fra Nørrebro kunne dog gå ind til fjerde periode med en 61-66 føring, men spændingen var fortsat intakt.

Spændingen fortsatte med at være i live en stor del af fjerde periode. Hjemmeholdet kom foran 76-74, men det var også sidste gang i dagens kamp, at de prøvede at være det.

BC Copenhagen lykkedes med en stærk slutspurt at vinde de sidste tre minutter med 5-14, og dermed blev sejren sikret i de døende minutter.

Næste gang de to klubber skal i aktion er for Holbæk Stenhus’ vedkommende d. 28 oktober, hvor de skal en tur til Amager, hvor BK Amager venter. Gæsterne fra BC Copenhagen tager i deres næste kamp imod Værløse Blue Hawks, der kommer på besøg d. 21 oktober.

Mit navn er Alexander Christiansen, og jeg er NBA-redaktør her på siden. Ved siden af er jeg journaliststudrende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Jeg har fulgt med i NBA siden 2014/15 sæsonen, og jeg følger den danske basketliga tæt, hvor jeg tit er at finde til Bakken Bears' kampe i Vejlby-Risskov Hallen.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...