Nok har vi kun været igang en enkelt uge, men derfor er der stadig rigeligt med brandvarme highlights. Vi har lavet en top 5 over rundens bedste plays. Er der nogen vi har glemt? Kom med jeres besyv på facebook.
5.
På femtepladsen har vi Deng Geu, der sendte Horsens IC til pause med en buzzbeater bag buen. Dermed afsluttede han en rygende varm periode, som Horsens vandt over BK Amager, 27-12. Bemærkelsesværdigt var det, at Amager vandt tredje periode 21-29, hvilket beviser, at man i år ikke skal hvile på laurbærrene mod Pro b-hold. Kampen endte 94-76.
4.
Fjerdepladsen er indtaget af en fræk assist fra Oliver Strøh til holdkammerat Durrel Vinson, der må sande at tyngdekraften ligeledes er blevet en faktor for ham. I stedet for et hidsigt dunk, blev der afsluttet med et konservativt layup. Det skal ikke tage noget fra Strøhs assist. En mand, der normalvis er kendt for sine defensive styrker viser, at man ikke skal afskrive ham i offensiven.
3.
Vi bevæger os nu ind i top tre, og herfra bliver det atletisk. Vi begynder med Deng Geu, der afsluttede et alley-oop spil med albuerne placeret solidt over ringen. Når Geu først forlader jorden, går der som regel et stykke tid, før han lander igen. Det giver anledning til highlights som disse, hvilket vi kommer til at se flere af i løbet af sæsonen.
2.
På andenpladsen har vi listens eneste defensive aktion. Her udført af Bakary Dibba fra Copenhagen Basketball, der sagde: ”Nej, ikke i mit hus”, mens han rasende hamrede bolden væk fra egen kurv. Det var i øvrigt ikke hvem som helst, som blev blokerede. Der var tale om Vedran borovcanin, som måtte sande, at Dibba ikke er kommet for at hygge sig.
1.
På førstepladsen har vi et skrald fra Sidney Umude, der trækker han sin mand til sig, inden han driver langs baglinjen, sætter af og kyler læderet i kurven med begge hænder. Umude tager førstepladsen fordi han gav ringen tæsk, mens han stod stille i luften.
Denne profil bruges som forfatter til artikler med indhold fra flere af vores skribenter i samme artikel. F.eks. forudsigelser og gennemgange af hold og spillere, fra diverse turneringer.









































































