Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Basketligaen: Power Ranking før runde 4

Vi revurderer styrkeforholdet i ligaen efter de første tre runder.

De første tre runder af Basketligaen er overstået, og vi har fået svar på en masse spørgsmål – mens nye er dukket op. Vi tager et kig på styrkeforholdet i ligaen inden næste runde går i gang i morgen.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at dette er et øjebliksbillede – hvem er de bedste hold i netop dette øjeblik. Det er altså ikke nødvendigvis, hvem jeg tror ender øverst, når sæsonen er slut.

Pro A

1. Randers Cimbria ↑2

Randers har vundet begge deres kampe, men sejren over Bakken Bears er grunden til førstepladsen på listen. Crisp, Kissoonlal og Gathright ligner alle rigtige gode tilføjelser til et hold, der har formået at holde på deres bedste spillere fra sidste sæson. Randers Cimbria er lige nu førsteudfordre til Bakken Bears i kampen om mesterskabet.

2. Bakken Bears ↓1

Bakken Bears startede sæsonen med et par sikre sejre, inden de måtte se sig slået af Randers Cimbria. Bakken er stadig stor favoritter til mesterskabet, men det ville ikke overraske mig, hvis vi ser flere svingende præstationer de næste par uger. De har været ramt af skader, og har først lige fået to nye amerikanere, der skal spilles ind på holdet.

3. Svendborg Rabbits ↑2

Svendborg Rabbits er lige nu ubesejret 3-0 efter to sikre sejre mod Værløse og Copenhagen samt en snæver sejr over Næstved. De ligner et fantastisk forsvarshold, og det kan blive afgørende over en lang sæson. Kampen mod Næstved var ikke overbevisende, men de har været mere sikre mod Pro B holdene end både Horsens og Næstved.

4. Horsens IC ↓2

Horsens IC er ligesom Rabbits 3-0, hvilket måske gør det lidt hårdt at rykke dem to pladser ned. De har ikke mødt et andet Pro A hold, hvilket gør, at jeg ikke kan retfærdiggøre at sætte dem over nogle af holdene højere oppe. De blev også presset til det yderste af Værløse, som både Rabbits og Bakken slog stort.

5. Team FOG Næstved ↓1

Næstved har ikke fået den bedste start på sæsonen. I en skidt kamp mod Bears Academy lykkedes det lige nøjagtig at hive sejren hjem, hvor efter man tabte en tæt kamp til Rabbits. Første halvleg mod Wolfpack var heller ikke prangende. Offensiven har set rusten og hakkende ud, men der var positive tegn at spore i anden halvleg mod Wolfpack.

Pro B

1. BMS Herlev Wolfpack ↑1

Wolfpack har klart den stærkeste startopstilling af alle Pro B hold – deres udlændinge ser gode ud, og August Haas har været fantastisk spillende. Der er dog problemer med spillerne fra bænken, hvilket blev et problem mod både BK Amager og Næstved. Ikke desto mindre, så synes jeg dog, at de på nuværende tidspunkt skiller sig ud som det stærkeste hold i Pro B.

2. Bears Academy ↑3

Hold da op, hvor har Bears Academy spillet godt. Det lykkedes for dem at presse både Randers og Næstved til det yderste, hvor de var længe foran i begge kampe. Mod BK Amager kunne man så endelig få sæsonens første sejr i hus efter en helt fantastisk afslutning. De ser mere homogene og sammenspillet ud end de andre Pro B hold lige nu, og derfor er de rykket så højt op på min liste.

3. Værløse Blue Hawks ↓2

Jeg havde store forventninger til Værløse inden sæsonen – og det har jeg sådan set stadig. De manglede tydeligvis Koch Bar i de to første kampe, hvor de blev dominerede fysisk. De har haft en hård start på sæsonen med tre nederlag til Pro A hold, men deres virkelige test kommer, når de skal formå at slå de andre Pro B hold. Både Mathias Bak og Peter Møller ligner dog, at de kan leve op til forventningerne.

4. Copenhagen Basketball ↓1

Har ligesom Værløse haft et svært start program mod tre Pro A hold. De har spillet op med dem i visse perioder, men de mangler endnu at sammensætte en hel kamp. Jeg tror dog ikke, at de bliver nogen walkover for de andre hold, og de skal nok få nogle sejre i løbet af sæsonen.

5. BK Amager ↓1

De har tabt til to andre Pro B hold, og det er grunden til, at de ligger sidst på min liste. Begge kampe er dog blevet afgjort inden for fem point, så der er ingen grund til at tro, at de ikke også nok skal få muligheden for at tage nogle sejre. Klussmann og Quackenbush ligner en fantastisk ung duo, der ikke bare er for fremtiden, men allerede bliver bærende spillere i den nuværende sæson.

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.