Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Basketligaen og Spalding forlænger samarbejdet

Der skal også fremover spilles med basketbolde fra Spalding i landets bedste basketball-række.

Det ligger fast, efter Basketligaen og Spalding har valgt at forlænge aftalen for de kommende 4 sæsoner, så Spaldings rolle som officiel kampboldsponsor nu løber indtil sommeren 2023.

Ved udløbet af den kommende kontraktperiode har Basketligaen og Spalding været partnere i mere end 10 sæsoner.

Torben Pedersen er eneforhandler af Spalding i Danmark og står dermed bag aftalen på dansk jord.

“Til foråret er det 125 år siden, at Spalding begyndte at producere basketbolde, og langvarige relationer kan vi godt lide,” siger han og uddyber.

“På Spaldings vegne er vi meget stolte af og glade for at arbejde med de mest professionelle basketspillere i Danmark. Vi er glade for den feedback, vi får fra professionelle, for de tester vores produkt. Det er vigtigt, når du vil have et godt brand, at der er tilfredshed hele vejen rundt. Og så er aftalen med til at synliggøre vores navn og derigennem skabe efterspørgsel,” siger Torben Pedersen.

Også hos Basketligaen vækker den nye kontrakt glæde.

“Vi er rigtig glade for, at vi også i de kommende sæsoner spiller med bolde fra Spalding. At vi forlænger med Spalding er et udtryk for, at vi værdsætter samarbejdet meget højt. Det er et seriøst firma med et absolut topprodukt. I NBA og Euroleague er Spalding også boldsponsor, og det er naturligvis et massivt kvalitetsstempel,” siger formand for Basketligaen, Lennart Jensen.

Udover selve boldsponsoratet indebærer aftalen også træningsudstyr til holdene og beklædning til Basketligaens ansatte.

Spalding har også samarbejdsaftaler med flere af de danske topklubber, som dermed optræder i spilletøj fra det store amerikanske firma.

Det gælder både Bakken Bears, Horsens IC, Team FOG Næstved, Svendborg Rabbits og Randers Cimbria.

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.