fbpx
Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Basketligaen: MVP Barometer

Vi giver et bud på, hvilke spillere der lige nu er favorit til at blive MVP.

De første fire runder af Basketligaen er overstået. Vi kigger nærmere på, hvilke spillere der har lagt bedst fra land, og lige nu er frontrunners til at blive MVP i Basketligaen. Det er selvfølgelig meget tidligt på sæsonen, og det skal ses som et øjebliksbillede – ikke en forudsigelse.

Det skal også nævnes, at nogle hold simpelthen ikke har spillere, der på den måde stikker ud, men hvor statistikker og præstationer er mere lige fordelt – f.eks. hos Svendborg Rabbits.

5. Mathias Bak Christensen – Værløse Blue Hawks

Værløse har haft et rigtig svært start program, hvor de første tre kampe var mod Pro A hold – samtidig med, at man manglede at få Koch Bar ind i de to første. Mathias Bak har dog været stort lyspunkt for holdet, hvor han virkelig er gået forrest.

Bak er en alsidig spiller som bidrager alle steder på banen. Han har i gennemsnit 17,3 point, 7,3 rebounds, 3 assists, 0,8 steals og 0,8 blocks pr kamp.

4. Phillip Hertz – Team FOG Næstved

Hertz, Fenner, Jones og Abram lægger meget ens, når man kigger på deres statistikker for Næstved. Hertz skiller sig dog ud ved at have præsteret bedst i de svære kampe mod Horsens og Rabbits, hvor de andre har underpræsteret.

Annonce. Scroll for at læse videre.

Kaptajnen har vist sin vigtighed for holdet efter sin hjemkomst, hvor han ofte tager styringen både offensivt og defensivt. Han har i gennemsnit 14,5 point, 5,3 rebounds pr kamp, mens han skyder 47% fra 3’eren.

3. Deng Geu – Horsens IC

Deng Geu har været bedste mand for et Horsens hold, der pt er 3-1. Han missede kampen mod Værløse, men har ellers spillet i de tre andre kampe, hvor han i gennemsnit har haft 18,3 point, 8,3 rebounds og 1 block.

Den 2,03 meter høje forward var særdeles effektiv i kampene mod Næstved og BK Amager, hvor han sammenlagt ramte 19 af 23 skud. Han havde dog en lille off kamp mod Copenhagen Basketball, hvor det blot blev til 7 point.

2. Chris Nielsen – Randers Cimbria

Jeg medgiver, at Chris Nielsen måske lige lægger højt nok på denne liste, men jeg synes, at hans indsats i starten af denne sæson skal honoreres. Randers har indtil videre været ligaens bedste hold, og Borgmesteren har præsteret i alle opgør. Der er givet vis mere talentfulde spillere på Randers’ hold, og de har i glimt vist flotte præstationer, men Chris Nielsen har bare været stabil over alle kampene.

Veteranen, der er i gang med sin 20. sæson, har indtil videre haft 15,3 point, 3,3 rebounds, 4 assists, 2,3 steals og 1 block pr kamp.

1. QJ Peterson – Bakken Bears

Wow! Jeg skrev før sæsonen, at QJ Peterson ville tage ligaen med storm, men jeg havde alligevel ikke forudset så god en sæsonstart fra den lille point guard. Han snitter 29,7 point, 6 rebounds, 4 assists og 1,3 steals over 3 kampe. De 29,7 point pr kamp ville være en Basketliga-rekord, hvis han kan holde det til slutningen af sæsonen.

Annonce. Scroll for at læse videre.

QJ Peterson er noget af det vildeste, vi har set i Basketligaen. Han skyder 48% fra 3’eren på næsten 10 forsøg pr kamp samtidig med, at han er vanvittig atletisk og dygtig til at afslutte omkring kurven. Når man kan score 24 point mod Iberostar Tenerife, der er et af Europas bedste hold, så kan man noget specielt. Hvis han kan være bare i nærheden af det her niveau resten af sæsonen, så er han kæmpe favorit til at blive MVP.

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Svendborg Rabbits, Horsens IC, Bakken Bears og Randers Cimbria er de fire hold, der stadig er med i kampen om Danmarksmesterskabet.

Bakken Bears

Team FOG Næstved bliver sendt tidlig på sommeferie. Skærtorsdag fik de ikke et ben til jorden mod Bakken Bears, der nu er semifinaleklar. En...

Basketligaen

Det bliver enten BK Amager eller Holbæk-Stenhus, der i år kan krone sig Playoff B-mester.

Basketligaen

Vejen til en semifinale begynder at se kompliceret ud for Team FOG Næstved. Fredag overraskede BC Copenhagen igen, da de besejrede Team FOG Næstved...

Basketligaen

Jonas Sørensen har sat sin signatur på en toårig kontraktforlængelse med Værløse Blue Hawks.

Bakken Bears

Svendborg Rabbits gjorde igen det onde ved Bakken Bears, der måtte se sig besejret med 87-83. Svendborg er nu sikker på en plads i...

Basketligaen

SPORT LIVE har i en ny tv-aftale sikret sig rettighederne til Basketligaen i yderligere to sæsoner.

Basketligaen

Værløse Blue Hawks-kaptajn Karl Boje Formann indstiller karrieren efter denne sæson, skriver Værløse Blue Hawks på Facebook.

Annonce