Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Basketligaen fortsætter som planlagt på dk4

Efter at Tv2 tidligere i dag offentliggjorde at man har ansat de to kendte NBA-ansigter fra dk4, Thomas Bilde og Peter Wang på den nye sportskanal, opstod der et stort spørgsmål omkring, hvad der nu skulle ske med Basketligaen på dk4.

De danske basketball fans kan dog læne sig tilbage og slappe helt af, da dk4 fortsat kommer til at vise den bedste danske række, fortæller dk4’s sportschef Kristian Hyldgaard her til aften til Fullcourt. Hvem der dog skal kommentere kampene på dk4 er endnu uvist.

– Dansk basket fortsætter som planlagt. Thomas har lavet en flot indsats gennem årene, og gjort det godt som kommentator, men der står 25 mand bag produktionen af en basketkamp. Og derudover har vi også redaktionelle folk ansat i sporten til basket. Det er også deres store fortjeneste at Basketligaen og NBA er blevet mere og mere populær.

– Hvem der fremover skal kommenterer kampene kan jeg ikke fortælle om endnu, afslutter Kristian Hyldgaard med at fortælle til Fullcourt.

Læs også: Bilde og Wang skifter til TV2

NBA derimod er på nuværende tidspunkt ikke længere en del af dk4 sendeflade, og hopper derfor med sikkerhed fuldstændigt over på Tv2 Zulu til at starte med, før det overgår fuldstændigt til den nye sportskanal det kommende år.

Dog understreger dk4’s sportschef, at man har et samarbejde med Tv2, som meget vel kunne udvikle sig yderligere.

– I al beskedenhed er det en af konsekvenserne ved at bygge noget op. På et tidspunkt bliver det også interessant for andre kanaler, hvilket det nu har været i mange år. NBA rettighederne er nu TV2’s efter helt alm. forhandlinger.

– Vi har et fint samarbejde med TV2 som sagtens kan udvikle sig yderligere. Men NBA hører nu til der, afslutter Kristian Hyldgaard med at fortælle.

(Foto: Per Wied)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...