Det drejer sig om den 188 cm høje guard, Eric Palm, som har prøvet lidt af hvert igennem sin karriere. Senest har han haft en lidt broget tur i østeuropa, hvor han lagde ud i Slovakiet. Her nåede han syv kampe for Iskra Svit, med 22,5 point, 4,7 assist, og knap 3 rebounds til følge.
Af uvisse årsager skiftede han holdet ud med Bashkimi i Kosovo. Her nåede han at spille ti kampe, og scorede i Balkan League 22 point. Nu er tiden så inde til den tredje klub i den samme sæson for Eric Palm, som kan spille alle guard-positionerne.
Eric Palm startede sin europæiske karriere i Island, hvor han havde kæmpe succes. Her spillede han i tre sæsoner, for tre forskellige klubber. I den tredje sæson snittede han tæt på 27 point i snit for klubben IR Reykjavik.
Efter succesen i Island, rykkede han til Tyskland, hvor han i de første to sæsoner spillede i den anden bedste række. I sin tredje sæson, og altså dermed sidste sæson, rykkede han op med sin tyske klub Giessen 46ers, som i øvrigt er der Skyler Bowlin nu spiller.
Det er meningen at Eric Palm skal supplere Thomas Lærke og DeVaughn Akoon-Purcell, der begge har spillet mange minutter i denne sæson. Der er dog stadig lige et men; Eric Palms spillerlicens ligger fortsat i hans tidligere klub i Kosovo, og den er endnu ikke sendt mod Aarhus.
Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.









































































