fbpx
Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bakken Bears

Bakken Bears nærmer sig 20. danske mesterskab

Bakken Bears er et skridt tættere på klubbens 20. mesterskab, efter de mandag aften besejrede Svendborg Rabbits med 91-74.

Foto: fiba.basketball

Vejlby-Risskov Hallen lagde mandag aften gulv til tredje finaleopgør i dette års finaleserie mellem Bakken Bears og Svendborg Rabbits. Efter to kampe – en i Aarhus og en i Svendborg – stod serien 2-0 til mandagens hjemmehold fra Bakken Bears.

Der var lagt op til en spændende omgang basketball, hvor man kunne påstå at Svendborg Rabbits havde ryggen mod muren. Et nederlag til aftenens hjemmehold ville mindske chancen for årets mesterskab gevaldigt, hvorimod en sejr ville skabe mere spænding i guldkampen.

Kampen endte 91-74, og det betyder, at serien nu står 3-0 i Bakkens favør.

Tæt første halvleg slutter helt lige

Darko Jukic satte gang i aftenens kamp med kampens første scoring. Men hvis man var vild med scoringer, måtte man kigge langt efter dem i kampens første minutter. Efter tre minutters spilletid stod det 4-2 til Bjørnene, og de brændte skud fortsatte. Fem minutter inde i første periode var stillingen 11-5.

Marvelle Harris kom på banen for hjemmeholdet, og han satte strakt fart i hjemmebaneholdets angreb, og det lykkedes ham at score fem hurtige point, som var behjælpelige med at sætte gang i et mindre Bears run. Gennem hele første periode virkede Bakken Bears i kontrol, og særligt Svendborg havde svært ved at få angrebsspillet til at flyde. Stillingen efter ti minutters basketball var 27-16. Bakken var endnu ikke stukket af, men de var godt på vej.

Jarred Ogungbemi-Jackson blev periodens topscorer, da han stod for 11 af hjemmeholdets point. Hos gæsterne var det Sebastian Åris og Tyre Gathright, der noterede sig for seks point hver.

Gæsterne fra Svendborg startede anden periode bedre ud, end de sluttede den første. De vandt de første to minutter med 0-6, og det gjorde, at Bears-træner Anders Sommer følte sig tvunget til at tage sin første timeout. Timeouten gjorde det ikke det store ved hjemmeholdets angrebspil. Modsat første periode havde Bakken Bears svært ved at få skuddene til at falde. Svendborg startede perioden ud med et 0-8 run, før Magnus Møllgaard satte gang i de fremmødte Aarhusianske fans på lægterne, da han leverede et flot dunk.

Midtvejs i perioden lykkedes det Svendborg at indhente den tidlige Bakken føring, og de udlignede til 29-29. Spændingen var altså stadig intakt, og Kaninerne fik afværget en tidlig krise i kampen.

Ved stillingen 38-34 til hjemmeholdet stod Fenton Bradley Jr for et flot alley-oop dunk, der fik hele Svendborg-bænken til at rejse sig. Oscar Jørgensen stod for den præcise aflevering.

Svendborg spillede væsentlig bedre i anden periode, end de gjorde i første, og det lykkedes dem at vinde perioden med 13-24. Stillingen efter de første to perioders basketball var derfor 40-40, og spændingen var altså i allerhøjeste grad til stede. I seriens første to kampe gik Bakken til pause foran med henholdsvis 29 og ni point.

Topscoreren for første halvleg var Jarred Ogungbemi-Jackson med 11 point. Hos gæsterne var det Fenton Bradley Jr, der stod for ni point. Bradley Jr kom ind og gjorde et indhop, hvilket coach Jimmy Moore må have været godt tilfreds med. Den 24-årige guard kom slet ikke i spil i finaleseriens andet opgør. Brandon Norfleet fortsatte med ikke at ramme sit vanligt høje niveau, og ligesom de to forgående kampe havde han svært ved at finde rytmen i sit spil. Skudene røg ikke i, og Rabbits’ træner Jimmy Moore så frustreret til på sidelinjen.

Profiler i fejlproblemer

Tredje periode blev sat igang med en Tylor Ongwae-scoring, og det virkede til, at Bakken kom stærkt ud fra omklædningsrummet. De vandt de første to minutter med 7-2. Det lykkedes dog Svendborg at hente forspringet, og de bragte sig foran 47-49 efter fire minutter af tredje periode, og det fremtvang en timeout taget af Bears-træner Anders Sommer. Stillingen halvvejs i tredje periode var 52-52.

Sebastian Åris fik sin fjerde fejl efter fem minutter i tredje periode, og han måtte derfor gå på bænken for første gang i kampen. Han nåede at spille 25 sammenhængende minutter. Kort efter fik Brandon Norfleet også sin fjerde fejl, og han måtte derfor gå i fodsporene på sin holdkammerat, der også kæmpede med fejlproblemer.

De efterfølgende minutter lykkedes det ikke Svendborg at holde fast, og Bakken Bears fik skabt sig et større forspring, og efter dommerens sidste fløjt i tredje periode, stod det 70-60. Det blev altså dyrt, at Åris og Norfleet måtte sætte sig på bænken.

Matchbold på torsdag

Fjerde periode startede med et flot block af Darko Jukic og en efterfølgende treer af Thomas Lærke. Kort efter stod Djery Jean-Baptiste for Svendborgs første scoring i kampens sidste periode. Efter tre minutter af fjerde periode havde Bakken opbygget et forspring på 13 point. Stillingen var 75-62.

Med fem minutter tilbage stod det 79-64 til det Aarhusianske hjemmehold, og der skulle altså et stort comeback til for at Svendborg kunne rejse mod fyn med en sejr i bagagen. Med tre minutter tilbage af årets tredje finalekamp havde Bakken udbygget deres føring, og stillingen var 82-66.

Med lidt under tre minutter tilbage fik Sebastian Åris sin femte fejl, hvilket betød han røg ud af kampen, og på det tidspunkt var Svendborg bagud med 18 point. Det så i den grad sort ud for sydfynboerne, der skulle levere et stort comeback for at få deres første sejr i årets finalesejr.

Comebacket kom imidlertid aldrig. Kampen endte med en sejr til Bakken Bears på 91-74. Bakken Bears er nu foran 3-0 og kan således afgøre finaleserien på torsdag.

Kampens topscorer blev Marvelle Harris, der noterede sig for 2o point.

Svendborgs topscorer var både Aaron Levarity og Sebastian Åris hver især med 13 point.

Næste kamp er på torsdag i Rise Sparekasse Arena med kampstart klokken 19:15.

Mit navn er Alexander Christiansen, og jeg er journaliststudrende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor jeg går på 2. semester. Jeg har fulgt med i NBA siden 2014/15 sæsonen, og jeg følger den danske basketliga tæt, og er tit at finde til Bakken Bears' kampe i Vejlby-Risskov Hallen

Annonce
Annonce

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Peter Møller skal i den kommende sæson spille for svenske Malbas.

Bakken Bears

Vi følger Basketligaens off season nøje og vil løbende opdatere denne artikel, når der sker ændringer på holdene. Dan dig et overblik over holdene...

Basketligaen

Jimmy Moore stopper som cheftræner for Svendborg Rabbits efter to sæsoner. Amerikaneren førte i sidste sæson Rabbits til en pokaltitel og sølvmedaljer i Basketligaen.

Bakken Bears

Den danske landsholdsspiller Gustav Knudsen skifter tilværelsen i Spanien hos Zaragoza ud med Danmark og Bakken Bears.

Basketligaen

Arbejdshandskerne er fundet frem hos Holbæk-Stenhus, der efter oprykningen til Basketligaen er igang med at danne en kampdygtig trup. Tirsdag har klubben offentliggjort en...

Basketligaen

Magnus Høj skifter til Bears Academy. Det har klubben offentliggjort på facebook.

Basketligaen

Holbæk-Stenhus har søndag offentliggjort, at deres kaptajn, Pablo López Macías, også vil være at finde på holdet i den kommende sæson.

Basketligaen

Bubu Palo, der i den forgangne sæson tørnede ud for Team FOG Næstved, skifter til ALM Evreux Basket i den næstbedste franske række.