Bakken Bears henter smal sejr i østjysk rivalopgør

Bakken Bears og Horsens IC mødtes i aftes til et østjysk rivalopgør i den danske basketliga, hvor hjemmeholdet fra Bakken vandt med cifrene 95-93.
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter

Julen er ved at være ovre, og Basketligaen er atter tilbage til at underholde os med de bedste hold og spillere fra landets fineste basketballturnering.

Mandag aften var der et østjysk rivalopgør på programmet, da Bakken Bears og Horsens IC skulle byde hinanden op til dans.

De to storklubber, viste begge aldeles gode takter før julepausen, og ved flere lejligheder, leverede de to hold også en jævnbyrdig kamp, som Bakken Bears kunne trække sig sejrsrigt ud af, efter en suveræn andet quarter.

Rusten skulle bankes af

Mandagens enlige kamp startede en anelse sløvt, hvor det var tydligt, at jule-rusten først skulle bankes af, hvilket tog de to mandskaber et par fejlafleveringer og missede skud for at komme op i gear.

En er hovedpersonerne som fik sat gang i højdepunkterne, var ligatopscorer, QJ Peterson, der med en studsaflevering fandt Michel Diouf, der kunne lægge bolden i kurven, og score opgørets første 2 point.

Derefter leverede Peterson et par scoringer ved hjælp af sit karakteristiske step-back move, og hurtigt havde han etableret sig som forgangsmand for Bakkens 12-6 føring, inden Horsens IC meldte sig rigtigt ind i kampen.

På trods af et mindre QJ Peterson show, spillede Horsens IC disciplineret forsvarsspil, som genererede flere Bakken Bears turnovers, og efter et 8-0 scoringsrun stod det 21-21 inden den tidligere Bakken-spiller, David Efianayi, kunne gøre det til 21-23 til gæsterne fra Horsens inden første quarters slutfløjt.

Kampens afgørelse

Mens første quarter var tæt med skiftende føringer, blev kampens andet quarter væsentlig mere endimensionel.

På trods af, at Bakken kampen igennem var sløsede i deres boldomgang og mistede 18 turnovers formåede de alligevel at levere en dominerende præstation før pausen, da Horsens rent offensivt gik ned i kadence og ikke kunne bide fra sig.

Det betød at hjemmeholdet kunne gå til pause med en føring på 48-38, efter at have vundet andet quarter 27-15.

Horsens IC leverede lige ved og næsten

Efter pausen så det ud til at Bakken ville dræbe den sidste spænding i opgøret, og efter et par 3-pointsscoringer, var hjemmeholdet foran med 15 point.

Det lod Horsens IC sig ikke slå ud af, og efter en række fastbreak scoringer og tålmodigt angrebsspil, havde de gule gæster reduceret Bakkens forspring til 7 point.

Det gav Horsens blod på tanden og efter et lækkert alley-oop til Deng Geu, der smadrede bolden i nettet i starten af fjerde quarter, var der nu kun 4 points forskel på de to hold.

Ved stillingen 89-86 til Bakken, med 58 sekunder tilbage, stormede David Efianayi ud bag 3-pointslinjen for at blokere et skud fra Tyler Ongwae. Det lykedes og bolden havnede ude på de tomme tilskuerpladser.

Det gav Horsens muligheden for at udligne kampen på den efterfølgende boldbesiddelse, men her leverede Tyler Ongwae omvendt et blok på David Efianayi, der drivede mod kurven.

Ongwaes blok fik stor betydning for Bakken, da Horsens grundet den sparsomme tid blev tvunget til at fejle Bakken-spillerne på de efterfølgende angreb, for at få stoppet spilklokken.

Så selvom Horsens scorede 6 point på to 3-pointsscoringer i opgørets sidste 21 sekunder, kunne hjemmeholdet fra Bakken Bears trække sig sejrsrigt ud af kampen, da Adama Darboe kunne gøre det til slutstillingen 95-92 efter to straffekast.

Horsens bedst i 3 perioder

Er man Horsens IC fan, er det forståeligt, hvis kampen har efterladt en underlig følelse i kroppen, da gæsterne fra Horsens IC, rent scoringsmæssigt, var bedst i 3 af 4 quarters, hvor udeholdet vandt 1., 3., og 4. quarter med sammenlagt 9 point. Desværre tabte de som bekendt 2. quarter med 12 point.

En af grundene til Horsens flotte præstationer, skal findes i forsvarsenden, hvor de fremtvang 18 turnovers, som førte til 27 point. Desværre var udeholdet alt for tandløse når det galt rebounds. Her nappede Bakken 16 offensive rebounds, som førte til 17 second chance points, hvilket kostede gæsterne dyrt i sidste ende.

Der er dog stadig håb for Horsens, der var uden Lasse Elbæk og nyerhvervede Charles Callison til dagens opgør.

Se andre spændende artikler