Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears cruisede sig til pligtsejr mod Bears Academy

Uden problemer hentede Bakken Bears onsdag aften en komfortabel sejr på udebane mod Bears Academy. Sejren betød, at Bakken Bears sikrede sig førstepladsen i grundspillet i Basketligaen.

Bakken Bears har været intet mindre end dominerende i denne sæson, hvor det blot er blevet til et enkelt nederlag i Basketligaen. Nederlaget kom i den tredje kamp i sæsonen mod Randers Cimbria, men siden da er det blevet til hele 18 sejre i streg i den hjemlige liga for Bjørnene.

Men onsdag aften stod Bakken Bears overfor Bears Academy i et vaskeægte lokalopgør, hvor lillebror havde et håb om at kunne drille storebror – måske endda tildele dem deres andet nederlag i sæsonen, nu når de forsvarende danske mestre stillede op uden Adama Darboe, Darko Jukic, Daniel Mortensen og Tylor Ongwae, der alle havde været på landsholdstjeneste og derfor var i Corona-karantæne.

Bakkens imponerede stime af sejre var dog aldrig aldrig i fare for at blive brudt. Bakken Bears tog en pligtsejr mod lillebror, Bears Academy, på 77-114, men selvom det blev til en 37 points-afklapsning, var der flere lyspunkter i Bears Academy-præstationen.

Det noget decimerede Bears-mandskab dominerede kampen helt efter bogen, og sejren betød, at Bakken Bears sikrede sig førstepladsen i grundspillet i Basketligaen med fem kampe tilbage. Det er 17. gang, at Bakken Bears vinder grundspillet.

Cruise control

Det unge Academy-mandskab spillede nemlig en ganske fin første periode, hvor man af flere omgange var i front og formåede at holde stand. Med to minutter tilbage af første periode satte Bakken dog gang i et 12-points run, der betød at stillingen efter de første ti minutter var 21-29 til Bakken.

Herfra satte den velsmurte Bakken Bears-maskine atter kampen på cruise control, og de så sig ikke tilbage. Anden periode blev vundet med cifrene 19-30, og derfor kunne Basketligaens førerhold komfortabelt gå til pause foran med 18.

Efter tredje periode var Bakken-forspringet oppe på 30 point, og så var sejren næsten så godt som hjemme. Academy-spillerne smed dog ikke håndklædet i ringen og spillede lige op med Bakken i fjerde periode, der sluttede 25-26 i Bakkens favør.

Selvom det ikke kom til gavn for Bears Academy onsdag aften, må det have været opmuntrende for Thomas Hemmingsen, cheftræner for Bears Academy, at se dobbeltlicens-spilleren Magnus Møllgaard sætte en ny career high i Basketligaen med 22 point. Møllgaard skød for ni for 11 fra gulvet og pyntede yderligere på sin statline med fem assists og fire steals.

Kampens topscorer var QJ Peterson med 27 point. Amerikaneren leverede desuden en double-double med 12 rebounds.

Hos Bears Academy var det Magnus Jespersen, der særligt udmærkede sig. Jespersen noterede sig for 21 point og 8 rebounds.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

Det danske dynasti har kvalificeret sig til Champions League-kvalifikationen, der finder sted i september.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

På det personlige plan har han hevet flere priser hjem - og mandag aften gjorde han det så igen.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.