Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears bryder Horsens ICs ubesejrede stime

Bakken Bears viste klassen, da de lørdag eftermiddag besejrede Horsens IC med 94-74. Nederlaget var HICs første i denne sæson.

Foto: championsleague.basketball

Fra 2012 til 2015 havde Skyler Bowlin sin hverdag hos Horsens IC. Bowlin var en vaskeægte fanfavorit, og derfor kom det som lidt af en overraskelse, da Bowlin forud for indeværende sæson blev præsenteret som ny Bakken Bears-spiller.

Lørdag var der jysk derby på kampprogrammet i Basketligaen, da Horsens IC gæstede Bakken Bears i Sparekassen Danmark Basketball Center, og der var lagt op til et brag af en kamp.

Dermed var det første gang, at Bowlin skulle møde sit tidligere hold.

Bowlin og kompagni sejrede sikkert med 94-74.

Horsens ICs stime som ubesejret i ligaen er nu brudt. Team FOG Næstved står således tilbage som det eneste ubesejrede hold.

Lykes vs Adel

Kampen startede ud med en duel mellem gæsternes Chris Lykes og Bakkens Deng Adel.

Lykes åbnede sin scoringskonto efter knapt halvandet minut, hvorefter hjemmeholdets Deng Adel fluks svarede tilbage. De næste minutter fortsatte de to profiler med at levere basketball på et højt niveau.

Deng Adel scorede Bakkens første otte point, mens Lykes stod for HICs første syv point. Efter fem minutter var Bears foran med 14-9.

Resten af første periode fortsatte jævnbyrdigt, hvor de to rivaler fulgtes ad. Efter kampens første ti minutter var Horsens IC foran med 20-23.

Perioden sluttede på smukkeste vis med en buzzer-beater fra HIC-profilen Liam Churchill, der ramte et skud fra midterlinjen.

Adel med flot første halvleg

HIC var kommet godt fra land i opgøret, men i anden periode satte hjemmeholdet speederen i bund. Nok var Horsens foran efter første periode, men det ændrede de forsvarende danske mestre på i løbet af de næste ti minutter.

Gæsterne startede ellers anden periode med at gå på et 6-2 run til stillingen 22-29, hvilket endte med at blive deres største føring i kampen, men herefter var Bakken i kontrol.

Bjørnene pressede på og kunne derfor gå til pause foran komfortabelt med 54-38.

Noah Churchill gjorde sin bror, Liam Churchill, kunsten efter og lavede ligeledes en buzzer-beater ved slutningen på anden periode.

Deng Adel var storspillende i første halvleg og havde efter 20 minutters spil i Sparekassen Danmark Basketball Center 15 point.

Sikker sejr

Bakken Bears gik ind til anden halvleg i fuld kontrol, og det var ikke fordi, at Horsens kom ud til anden halvleg som lyn og torden.

Bakken Bears havde en større bredde på bænken, der gav dem en stor fordel. For Horsens´ vedkommende var den offensive produktion ikke nær så stor, når Chris Lykes var ude på bænken for at få en pause.

Hjemmeholdet havde styr på tingene og kunne derfor hente en flot 94-74 sejr.

Kampens topscorer var HICs Chris Lykes med 29 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Torsdag aften udspillede der sig et kæmpe drama i Basketligaen, da DM-finalerne blev fløjtet igang.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...