Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bakken Bears bankede Holbæk-Stenhus

Bakken Bears sejrede overlegent, da de fredag aften fik besøg af Holbæk-Stenhus i Sparekassen Danmark Basketball Center. Bears vandt med 118-69.

Foto: championsleague.basketball

Der var ingen slinger i valsen, da Bakken Bears fredag fik besøg af Basketligaen-oprykkerne Holbæk-Stenhus. Bakken Bears bød det unge akademihold velkommen til Basketligaen med et kæmpe nederlag på 118-69 foran en fyldt Sparekassen Danmark Basketball Center. Bjørnene førte fra start til slut og var ikke overraskende Holbæk overlegne.

Holbæk-Stenhus, der fortsat er uden en sejr i Basketligaen, var i store problemer i store dele af kampen mod Aarhus-holdet, der ikke holdte sig tilbage.

Udeholdet fra Holbæk havde dog flere gode momenter i kampen, hvor de, på trods af at være stort bagud, kæmpede fremfor at smide håndklædet i ringen. Især holdets præstation i anden periode er noget, de kan tage med hjem til Holbæk.

Bakken Bears indledte i tirsdags deres gruppespil i Basketball Champions League, hvor modstanderen hed MHP Riesen Ludwigsburg. Det tyske hjemmehold var særdeles velspillende og blæste Bakken Bears ud af banen. De regerende danske mestre blev besejret med 99-58, så det var et sultent Bakken-hold, der mødte Holbæk i Sparekassen Danmark Basketball Center.

Hæsblæsende start

Bakken Bears kom ud til fredagens opgør med lyn og torden. Bakkens Michel Diouf startede scoringsfesten, og efter blot to minutter var hjemmeholdet allerede foran med 8-0, hvilket må siges at have været lidt af en forsmag på, hvordan resten af kampen ville forløbe.

Efter to minutter og 30 sekunder kom Holbæk-Stenhus på tavlen for første gang i kampen ved en hjørne-treer fra Julius Edelved. Holbæk haltede tidligt i første periode efter Bakken, men det unge mandskab kom godt efter ´chokstarten´. Stillingen efter første periode var 29-17.

Holbæk havde efter kampens ti minutter allerede smidt bolden væk ti gange, mens Bakken havde lavet to turnovers.

Bakken Bears-klubmanden Morten Sahlertz, der rundede 600 kampe for Bears i forbindelse med Champions League-kvalifikationen, kom tidligt ind i kampen og gjorde et rigtig fint bidrag.

Cruise-control

Anden periode startede nøjagtigt ligesom første: med Bakken i førersædet. Værterne startede anden periode med to store highlights af henholdsvis Gustav Knudsen og Deng Adel – begge assisteret af Noah Churchill.

Efter to minutters spil af anden periode var Bakken allerede foran med 20 point, 37-17. Holbæk-Stenhus havde i den grad ryggen mod muren, men de unge gutter kæmpede sig tilbage i perioden og spillede generelt en flot anden periode. Holbæk, anført af Gustav Winther, der leverede 11 point og fire rebounds i første halvleg, kunne derfor gå til pause bagud med 54-38.

Hjemmeholdet vandt anden periode med 25-21, hvilket Holbæk kunne være meget tilfredse med.

Resten af kampen forløb til gengæld helt og holdent på Bakkens præmisser. Tredje periode blev vundet af aarhusianerne med 34-11, hvilket definitivt lukkede kampen. Bears var i fuld kontrol og cruisede en overbevisende 118-69-sejr hjem til stor begejstring for de mange fremmødte fans.

Topscorer i kampen var Deng Adel med 23 point.

Udeholdets mest scorende spiller var Gustav Winther med 14 point.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Bakken Bears

Bakken Bears sikrede sig en vigtig sejr i FIBA Europe Cup efter overtime. Det var holdets anden sejr i gruppespillet, og aarhusianerne rykker dermed...

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Bakken Bears

I uvante rammer kom Bakken Bears tilbage på sejrssporet med en 78-73-sejr over Lions de Genève i FIBA Europe Cup.

Bakken Bears

Bakken Bears' første kamp i FIBA Europe Cup bar præg af et velspillende portugisisk mandskab, der for første gang i tre forsøg vandt i...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...