Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Aarhusiansk lussing: Værløse Blue Hawks var chanceløse mod dominerende bjørne

Der var ingen slinger i valsen, da Bakken Bears søndag sendte Værløse Blue Hawks hjem med et nederlag på 46 point i bagagen. Bakken sejrede med 118-72.

Foto: Sebastian Breum - @Breumproductions

Det kører ikke for Bakken Bears i Europa. Tidligere på ugen led Bjørnene deres tredje nederlag i streg, da de tabte til Norrköping Dolphins, men i den hjemlige liga kører det på skinner.

Søndag eftermiddag fortsatte Bakken Bears deres ubesejrede stime i Basketligaen, da Værløse Blue Hawks blev kørt over. Gæsterne fra Sjælland fik ikke et ben til jorden og blev besejret med 118-72.

Bears har nu syv sejre ud af syv mulige og topper Basketligaen.

Sikker føring

Bakken Bears kom tidligt i kampen på sejrskurs mod et Værløse-mandskab, der smed for mange bolde væk. Konkret løb de mange boldtab op i ni turnovers alene i første periode, og det blev straffet af de forsvarende danske mestre, hvor én spiller var særligt iøjenfaldende i første periode.

DeAndre Pickney leverede en imponerende første periode, hvor han scorede 11 point og ikke missede et eneste skud fra gulvet. På straffekastlinjen blev det til gengæld til et enkelt misset forsøg.

Værløses startfemmer kæmpede for at holde Bakken i en kort snor, men da rotationen hos begge hold kom i spil, var det tydeligt, at Bakkens bredde på bænken er suverænt god.

Bakken Bears var Værløse overlegne og var foran med 27-10 efter første periode.

God offensiv anden periode af Værløse

Med stillingen 27-10 efter de første ti minutter havde Værløse Blue Hawks allerede et stort bjerg at bestige. Offensivt havde første periode været undervældende for Værløse, men i anden periode kom der gang i gæsterne. 26 point scorede Blue Hawks i løbet af de næste ti minutter.

Ethvert hold i Basketligaen, der scorer 26 point i en periode mod Bakken Bears, kan være ganske tilfredse med den offensive produktion, hvor særligt holdets kaptajn Adam Heede-Andersen gjorde forskellen både som scorer og i den assisterende rolle, men i den anden ende var scoringen – desværre for Værløse – på samme niveau for Bakken.

Bakken Bears fortsatte med at trykke på og scorede 30 point i anden halvleg. De kunne derfor gå til pause foran med 57-36.

Den sikre føring undervejs i perioden betød, at både Frederik Drejer, Andreas Holst og Marcus Vinther tidligt checkede ind i kampen til sine første minutter.

Og førstnævnte var en af flere Bakken-spillere, der diskede op med nogle fede highlights i anden periode. Periodens – og kampens – største highlight stod Drejers landsmand Sylvester Berg dog for, da han fem minutter før pausen smadrede bolden i kurven. Berg brølte, og Bears-fansene var højtlydt begejstrede.

I pausen stod Adam Heede-Andersen med 15 point og tre assists. Topscorer for Bakken var en skarp DeAndre Pinckney med 14 point.

46 points-sejr

Værløse Blue Hawks var langt bagud i pausen, og det blev der ikke ændret på i anden halvleg – kun at Bakken-føringen blev udbygget yderligere.

Bakken Bears fortsatte dominansen og var i den grad i hopla offensivt med seks spillere med ti point eller mere.

Bakken kørte sejren hjem i anden halvleg og vandt kampen med 118-72.

Kampens topscorer var DeAndre Pinckney med 24 point, hvilket er hans nye career high i Basketligaen. Pinckney havde dertil ni rebounds og tre steals. Gustav Knudsen var næstmest scorende for Bakken med 18 point.

Mest scorende for udeholdet var Adam Heede-Andersen med 21 point. Mikkel Hauge sluttede med 18 point for Værløse.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev var pisket til en sejr lørdag eftermiddag for at komme fri af bunden i Basketligaen, men BK Vejen viste sig at være...

Basketligaen

Horsens kom blæsende fra start, hvilket endte med at blive altafgørende i den vigtige kamp om fjerdepladsen.

Basketligaen

Steve Hanson har forvandlet BK Vejen, siden han trådte til som træner tilbage i januar, og nu håber han, at kunne fortsætte sit arbejde...

Basketligaen

Det lignede længe, at Vejen var på vej til at hente en komfortabel sejr, da Værløse gæstede SportCenter Danmark, men alligevel sluttede opgøret tæt,...

Basketligaen

Andrew Orr har for alvor trådt i karakter for oprykkerne, og det er der flere årsager til, ifølge ham selv.

Basketligaen

Sæsonens oprykkere kunne onsdag aften fejre klubbens overlevelse i Basketligaen efter en nervepirrende afslutning, da kvalifikationsspillets førerhold var på besøg i den sydjyske by.

Bakken Bears

Bakken Bears er i gang med at forberede sig på næste sæson, hvor man netop har sikret sig underskriften fra en rigtig klub-veteran.

Basketligaen

Der var lagt op til et revancheopgør for de forsvarende danske mestre, Bakken Bears, da de på hjemmebane i Vejlby Risskov Hallen tog imod...