Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Lørdagens kampe bød på tæt københavner brag og bjørne sejr

To kampe blev i dag spillet i Basketligaen, hvor Copenhagen Basketball og Bakken Bears vandt.

Der blev i dag spillet to kampe i Basketligaen som bød på både spænding og store spillerpræstationer.

Tæt københavner brag

BK Amager og Copenhagen Basketball mødtes i dagens første opgør. Det var en kamp med stor vigtighed, da begge mandskaber kunne komme á point med Bears Academy med en sejr. Det ligner, at Værløse og Wolfpack tager de to øverste pladser i Pro B, så de tre hold kommer til at kæmpe hårdt om den sidste slutspilsplads.

BK Amager havde Klussmann tilbage til kampen efter, at han tidligere på sæsonen har døjet med en skade.

Kampen startede helt tæt ud, hvor ingen af holdene kom foran med mere end en enkelt boldbesiddelse. Copenhagens to amerikanere, Burke og Creammer, viste fra start stor klasse, og det var især dem, der satte pointene på tavlen for udeholdet. BK Amager holdte sig inde i opgøret ved blandt andet at være skarpe fra 3-pointslinjen.

Efter halvlegspausen havde BK Amager svært ved at udnytte deres chancer i offensiven, og så kunne Copenhagen udbygge deres føring. De fik dog spillet sig tilbage i kampen hurtigt i fjerde periode, og fik forspringet ned på tre point. Kampen lå og vippede omkring et 3-4 points forspring, men Copenhagen var dygtige og holdte stand. De kunne til sidst køre sejren hjem med cifrene 78-85.

For Copenhagen havde Burke 24 point og 11 rebounds, mens Creammer endte med 18 point og 9 rebounds. Dibba, Jønsson og Salomon spillede også en god kamp.

For Amager havde Klussmann 19 point, 7 rebounds og 6 assists. Høier og Naughton var gode på glasset, hvor de hev henholdsvis 15 og 12 rebounds ind.

Suveræn Bakken sejr

Bakken Bears fik for anden gang i sæsonen en sikker sejr over BMS Herlev Wolfpack.

Kampen startede med et 11-2 run til Bakken, og så var stilen sat af de aarhusianske bjørne. Efter første periode var føringen på 17 point, og så skulle resten af kampen mere eller mindre bare overståes for begge hold.

Wolfpack undgik en afklapsning i samme størrelse som sidste de to hold mødtes, men måtte alligevel se sig slået 73-103.

Bakken brugte kampen til at eksperimentere lidt med rotationerne, og alle 10 spiller kom over 15 minutter, men ingen over 23. QJ Peterson lavede 17 point og hele 10 rebounds – flot af en mand på under 1,85. Stephens og Evans lavede henholdsvis 16 og 17 point, begge på 8/12 fra gulvet.

For hjemmeholdet havde Devin Thomas 15 point og 6 rebounds. Mile Nedic havde en god fra bænken med 12 point (6/9) og 6 rebounds.

 

Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Basketligaen

Svendborg Rabbits trak det længste strå i kampen om metal torsdag eftermiddag.

Bakken Bears

Bakken Bears knuste Horsens på ny og er dermed klar til DM-finalen for den 24. gang i streg.

Basketligaen

Basketball er ikke ens overalt, og det har Tony Wroten mærket på egen krop.

Basketligaen

Amerikanerens tid i Danmark gik næppe som ønsket, og den hårde start sætter han nu ord på.