Horsens IC kunne i går offentliggøre, at Aladdin Barakeh har valgt at indstille karrieren efter et langt skadesforløb. Aladdin Barakeh er kun 25 år og startet karrieren for Bakken Bears, inden han skiftede til Horsens IC i 2016.
I kvartfinalerne af 18/19 sæsonen pådrog Barakeh sig et kompliceret brud i hånden, hvilket nu får ham til at indstille karrieren. Et eventuelt comeback ville kunne risikere at forværre skaden og give konsekvenser for en karriere uden for basketball også.
“Det gør ondt at skulle sige farvel til sporten og min barndomsklub på denne måde. Jeg har haft store overvejelser undervejs i min skadesperiode, og i sidste ende har jeg været nødt til at trække stikket og tænke på, at der også venter et liv på den anden side af basketball,” siger Aladdin Barakeh til Horsens IC’s Facebook side.
Barakeh slipper dog ikke helt forholdet til Horsens IC. Han fortsætter som en del af trænerstaben omkring klubbens U-19 hold, hvor han kan biddrage med gode råd og erfaring.
Barakeh ender sin karriere med 3,1 point, 0,8 assists og 1 rebound pr kamp i gennemsnit. Han var med til at vinde mesterskabet med Bakken Bears i 2014.
Jeg er Fullcourts chefredaktør. Jeg har det overordnet ansvar for sidens indhold, og jeg brænder for alt basketball, hvor jeg bidrager til både NBA- og Basketligadelen af siden.









































































