Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Team FOG Næstved afslutter amerikansk trio med point guard

Den sydsjællandske klub har tilføjet deres tredje og sidste amerikaner. Klubben har hentet point guarden PJ Thompson.

Den 22-årige PJ Thompson var den sidste brik, der skulle falde på plads i puslepillet for Team FOG Næstved. Klubben har nu tilknyttet de tre amerikanere, som det er tilladt at spille med på samme tid i Basketligaen.

PJ Thompson er 178 centimeter høj og kommer direkte fra college. Her spillede han for Purdue Boilmakers, der hører til i NCAA I, Conference Big Ten. Purdue nåede sidste år conference-finalen, men tabte til Michigan. De deltog efterfølgende i March Madness, hvor de nåede helt frem til Sweet 16.

PJ Thompson har været holdets anfører de seneste to år, og var en af de startende fem. Han snittede 7,5 point, 1,8 rebound, 1,8 assist og 1,2 steal. Derudover skød han over 40% i snit fra 3’eren over hans fire år på college.

Om den nye spiller fortæller sportschef Thomas Foldbjerg følgende på klubbens Facebook-side:

“PJ Thompson har en naturlig hurtighed. Jeg forventer, at han sætter tonen på banen og kan drive holdet fremad. Vi vil gerne ud og løbe, og PJ Thompson er stærk op og ned ad gulvet. Samtidig er han sikker med bolden og virkelig godt skydende.”

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.