Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Team FOG Næstved viste solid slutspilsform mod Svendborg

Det står klart at Team FOG Næstved og Svendborg Rabbits gentager sidste sæsons kvartfinaler, efter sydsjællændernes storsejr på 106-79 her til aften.

Det er gået to helt modsatte veje for de to mandskaber, der her til aften stod overfor hinanden i Arena Næstved. Team FOG Næstved viser bedre og bedre form, og begynder virkelig at ligne et hold der er klar til slutspillet. For Svendborg Rabbits derimod, er det nærmest kun gået en vej siden december måned.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Svendborg Rabbits har været hårdt ramt af skader. Men det skal bestemt ikke være nogen undskyldning, for et Rabbits-mandskab, som stadigvæk har fornuftig kvalitet på holdet. Her til aften måtte man stadig undvære Jacob Enevold Jensen, men også Harding Nana måtte sidde over.

Hjemmeholdet var i fuld besætning, og så mildest talt friske ud.

Gjorde kort proces

Team FOG Næstved lagde fantastisk godt ud, og var simpelthen endnu engang rygende varme fra distancen. Selvom der til tider blev lagt lidt nemme point i kurven, i den modsatte ende, så var holdets 33 point i første periode, nok til at sætte et hurtigt punktum på kampen. Svendborg formåede nemlig “blot” at score 20 point i første periode.

Hjemmeholdet forcerede hele tiden spillet, også selvom de et par gange lavede alvorlige fejl i forsvaret. Men når et hold som Næstved lukker to point ind, så scorer de bare tre i den anden ende. Sådan var det i hvert fald i aftenens kamp.

Sydsjællænderne imponerende endnu engang bag treeren, hvor de ramte flotte 13/31 forsøg.

Kendetegnende for kampen, var i den grad at Næstved bare er i kæmpe spillehumør i øjeblikket, mens Svendborg i den grad lider af manglende team-spirit. Humøret var i høj grad afgørende for resultatet, hvor Næstved, lidt overraskende, aldrig valgte at sætte de unge spillere ind før end til sidst.

Slutspillet venter om hjørnet

Milan Skobalj havde uden tvivl tanker mod slutspillet, hvor Svendborg Rabbits altså venter. Og her ville han formentlig sikre sig, at al moral var hevet ud af Svendborg-spillerne. Det lykkedes også meget godt, i hvert fald hvis man kiggede på spillerne efter kampen.

Slukøret fangede vi efter kampen Sebastian Åris, som tydeligt skuffet udtrykte et stort rungende “Dårlige”, da han blev spurgt om hans oplevelse af kampen. Herefter fortalte han ydermere, at der skal ske nogle ting frem mod slutspillet.

Chris Gabriel fangede vi også efter kampen, efter han havde spillet en af sine bedste kampe i sæsonen. 17 point og 5 rebounds blev det til. Vel at mærke ved blot at brænde et enkelt skud.

“Vi var rimelig klar på at vi skulle ud og sætte tonen an, specielt med tanke på at vi skal møde dem i slutspillet.”

“Jeg var mere rolig når jeg fik bolden, tog mig god tid, og tænkte over hvad jeg skulle gøre med bolden. Det har vi arbejdet meget med til træning, og det gik godt for mig i dag,” udtalte Gabriel.

De to hold mødes igen den 19. marts, når de står overfor hinanden i den første kamp i kvartfinalen, af dette års slutspil.

Du kan se interviewene med Sebastian Åris, Chris Gabriel og Jacob Enevold Jensen senere på Fullcourt.dk

Skrevet af

Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.

Basketligaen

Efter to sæsoner i spidsen for den sjællandske klub går parterne nu hver til sit.

Basketligaen

I starten af ugen var det Ogbemudia Uagboe, der blev præsenteret i USA, og nu er endnu et dansk talent klar til at tage...

Bakken Bears

De danske mestre har sikret sig underskriften fra endnu en profil til den kommende sæson.

Bakken Bears

Bakken Bears blev budt op til dans i Næstved, men viste klassen og kunne dermed lade sig kåre som danske mestre.

Bakken Bears

Klubben fra Aarhus sikrede sig torsdag aften en sejr, der sender aarhusianerne på guldkurs.