Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Player of the Month: Kevin Larsen

Det er blevet tid til at kåre december måneds bedste spiller, og valget er endnu en gang faldet på Kevin Larsen, der dermed bliver Player of the Month for anden måned i træk. Kevin Larsen har sammen med resten af Horsens-holdet været forrygende, hvor man i december hentede 4 sejre ud af 4 mulige.

Ifølge Kevin Larsen selv ligger der dog en stor motivationsfaktor bag den solide stime af sejre.

“Det har været god måned i ligaen, hvor vi har spillet noget rigtig flot basketball til tider, men vi må ikke glemme, at vi også fik en ordentlig røvfuld af Bakken Bears i semifinalen (i pokalturneringen, red.). Den kamp har gjort, at vi har arbejdet rigtig hårdt, og vi er på rette vej.”

Horsens IC har gennem de seneste sæsoner været en af dansk baskets to største magtfaktorer, hvor den samme træner i form af Arnel Dedic har været med til at skabe noget kontinuitet på holdet.

“Arnel er bare rigtig god til at få alle spillere til at præstere på topniveau. Hans scouting giver os en meget stor fordel, fordi hans reporter er så præcise, at vi ved alt om dem, vi spiller imod. Hver dag med ham tager spillerne hjem med en følelse af, at de et blevet bedre. Det gør at spiller-træner forholdet er rigtig godt.”

Kevin Larsen snittede i sine tre kampe i december 25 point og 5 rebounds, men selvom han lige nu præsterer på højeste niveau, så er hovedpersonen ikke selv helt tilfreds.

“Jeg synes stadig ikke, jeg har spillet en komplet kamp, men det bliver bedre for hver kamp. Mine holdkammerater fortjener meget af æren for min succes, fordi de sætter mig i rigtige gode positioner. Forhåbentlig kan jeg blive ved med at præstere på dette niveau og hjælpe holdet til at få flere sejre!”
Næste kamp for Kevin Larsen og co. er d. 21/1, når man på udebane møder Bakken Bears.

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.