Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Eurobasket

De belgiske løver fortsætter jagten efter ottendedelsfinalen

Belgiens løver indleder jagten på ottendedelsfinalen i gruppe D, hvilket bliver en kæmpe stor udfordring, men ikke helt umuligt.

Belgien er med til EM for 17. gang i landets historie, og har været en fast deltager ved EuroBasket, de sidste tre slutrunder i træk.

De er kommet til EM via kvalifikationen, uden det store besvær. Her var de i gruppe med Cypern, Island, og Schweiz, og havde efter fem kampe fem sejre. Deres nederlag i sidste runde til Island, havde dermed ikke betydning for placeringen. Et nederlag der iøvrigt sendte Island videre til EM.

Spændende belgisk holdkort

Belgiens landshold er interessant eftersom den er sammensat af personer, der hver især spiller en stor rolle i deres klub til dagligt. Deres trupkort er fyldt op med spillere fra både den hjemlige liga, og spillere fra diverse europæiske ligaer.

Matt Lojeski chokerede denne sommer de europæiske medier, med skiftet fra Olympiacos til Panathinaikos. Landets store stjerne er dog ikke med, da han ikke er 100% klar efter sin skade, i sidste sæson. Hans fravær på holdet vil dog langt fra ødelægge den gode kemi på dette hold.

Istedet bliver får den erfarne Axel Hervelle rollen som leder på holdet, imens vi kan forvente store præstationer fra Jonathan Tabu, der har haft en god sæson i den spanske klub Bilbao, og som formentligt bliver førstevalget foran Sam Van Rossom og Manu Lecomte på guard-positionen. Længere inde under kurven vil Axel Hervelle få hjælp fra Ismael Bako og Kevin Tumba.

På trænerbænken har de Eddy Casteels, der har været landstræner for Belgien siden 2005, og som har været med til at bringe landsholdet til EM, de seneste tre slutrunder i træk. På klubsiden, har han kun stået i front for belgiske klubber, med en enkelt afstikker i 2013-16 for hollandske ZZ Leiden.

Belgien er ikke uden chancer for avancement

På papiret kommer Belgien til at være en af de to outsidere i denne gruppe, sammen med Storbritannien. Belgierne vil primært søge deres muligheder i kampene mod netop briterne, samt mod Rusland og Letland.

Begge sidstenævnte landshold, har langt større kvalitet, men mulighed for belgisk overraskelse er altså til stede. Skulle de gå videre fra gruppen, vil dette under alle omstændigheder være endestationen for dem.

I træningskampene har deres største succes været da de slog Spanien med 89-71. Herudover er det blevet til sejre over Tyskland og Italien, imens de har tabt til Frankrig, Tunesien, Island, og senest til Spanien, som denne gang var mere veloplagte, og vandt 72-88.

Belgien åbner gruppespillet i EM med et møde mod Storbritanien fredag den 1. september, og slutter af mod Serbien torsdag den 7. september. Se hele kampprogrammet ved at klikke her, hvor du også kan finde alle resultaterne fra belgiernes træningskampe, samt stats, bruttotruppen og meget mere.

Du kan også læse om alle nationer der er med til EuroBasket 2017, ved at klikke her.

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Eurobasket

Trods en vellykket operation er Victor Wembanyamas deltagelse til sommerens EM-slutrunde stadig i fare. Det fortæller han til det franske medie Le Monde.

Eurobasket

Victor Wembanyama har gennemgået en succesfuld operation og genoptræner nu frem mod sommeren EM-slutrunde.

EuroBasket

EuroBasket 2025: Her er grupperne: Fra den 27. august til den 14. september 2025 samles Europas bedste basketballnationer, når FIBA EuroBasket 2025 løber af...

Eurobasket

Landstræner Allan Foss ærgrer sig over den manglende billet til EM, men kvalifikationen som helhed skal ikke betragtes som en skuffelse, fortæller han i...

EuroBasket

EuroBasket 2025 vil blive afholdt fra 27. august til 14. september 2025 i fire værtslande: Letland, Cypern, Finland og Polen. Disse værtslande er automatisk...

EuroBasket

Danmarks EM-drøm brast efter dramatisk nederlag til Georgien. Danmarks herrelandshold i basketball tabte fredag 62-60 til Georgien i en nervepirrende kamp i EM-kvalifikationen. Med...

Eurobasket

Danmark står foran to svære opgør mod Georgien og Finland i kvalifikationen til EuroBasket 2025, og begge nationer har et stærkt holdkort til rådighed,...

Eurobasket

Svenskerne var en for stor mundfuld, da de torsdag gæstede Danmark i Gentoftehallen. Danmark måtte nøjes med et nederlag og er derfor ude af...