FIBA har valgt at gentage succesen ved at dele værtskabet for Eurobasket ud på flere lande i 2017, akkurat som i år.
I dag kunne FIBA løfte sløret for hvilket lande der fik tildelt Eurobasket i 2017. Og valget er faldet på Finland, Israel, Rumænien og Tyrkiet. Dermed blev Polen som det eneste hold, af de fem som havde budt ind til værtsskabet, skåret fra.
Ligesom Eurobasket 2015, vil turneringen i 2017 blive delt op i en gruppefase, hvor hver af de fire lande hver får en gruppe, imens et enkelt land vil stå for slutfasen.
Tyrkiet har før stået i spidsen for store slutrunder, som fx. VM i 2010 for mænd, og VM i 2014 for kvinder. Det er dog et stykke tid siden de har været værter for EM, nemlig helt tilbage i 1959 og 2001. Tyrkiet vil som sagt både stå for en gruppe, og selve slutfasen. Alle kampe bliver dog holdt indenfor Istanbul, hvor gruppefasen skal spilles i Abdi Ipekci Arena med plads til 12,270 tilskuere som Galatasaray til dagligt benytter, og Sinan Erdem Arena med plads til 16,000 tilskuere til slutfasen.
Læs alt om Eurobasket 2015 ved at klikke her
Den anden værtsnation Finland har ligeledes erfaringer med store slutrunder, efter at de tilbage i 1967 stod for Eurobasket (EM) i Helsinki og Tampere. Og efter en masse succes med det finske landshold er det en mere end glædelig nyhed for skandinaverne, der kan opleve deres landshold på nært hold, og se nogle af europas bedste spillere.
De to sidste værtslande, Israel og Rumænien, er begge debutanter, eftersom de aldrig nogensinde før har afholdt et EM.
Syv hold har allerede kvalificeret sig til EM via. deres placeringer fra Eurobasket 2015. De syv hold er Spanien, Serbien, Litauen, Frankrig, Grækenland, Italien, og Tjekkiet. De resterende deltagere skal findes fra og med næste år, når landsholdene skal igang med en kvalifikationsturneringen for at få adgang til EM i 2017.
Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.









































































