Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Bakken Bears

Bjørnene gjorde kål på kaninerne til sidst

Bakken Bears skulle for første gang i sæsonen op mod det, Thomas Lærke, inden kampen, kaldte for rigtig modstand. Og modstand det fik de.

I første periode blev gæsterne nærmest blæst omkuld. Brandon Rozzell lagde ud med 3/3 på 3’eren inden for de første 4 minutter, og selv Marinus Mouboe ville være med på den galej, da han satte en 3’er midtvejs i 1. periode.
Det blev wake-up callet for Bakken Bears, som var bagud med 10 point efter de første ti minutter.

Langsomt fik Bakken Bears halet sig ind på Svendborg, hvor især Darko Jukic var en af nøglespillerne, der enten satte sine skud eller trak fejl på modstanderne. Og ved pausen var det hele såmænd helt lige.

3. periode var mindre prangende for begge hold, og en delt brændte skud holdt scoren lav. Det betød, at Bakken Bears var foran med blot 2 point inden sidste periode. Her var Svendborg godt med i starten, men midtvejs i perioden havde Bakken oparbejdet et forspring på 6-8 point, som Svendborg ikke formåede at gøre meget mere ved. Stillingen ender 78-83 til Bakken Bears, hvor især to spillere gjorde sig bemærket.

Darko Jukic og Brandon Rozzell ender med at dele topscorerværdigheden med 30 point hver. Brandon Rozzell skyder 8/14 (57%) på 3’eren og laver 10 assist. Darko Jukic formår, udover sine 30 point, at lave 7 rebounds og så trækker han hele 11 fejl på modstanderne, som er med til at sende dem i fejlproblemer undervejs.

“Vi er selvfølgelig glade for stadig at være ubesejrede. Ingen tvivl om det. Men kampen mod Svendborg bekræftede os også bare i, at vi ikke kan tage noget for givet. Der skal arbejdes. Det hele kommer ikke af sig selv” udtaler Nicolai Iversen til stiften.dk efter kampen. Nicolai var især imponeret af én spiller.

“Darko spillede en stærk offensiv kamp. Han lavede 30 »stille« point i dag, hvis man kan sige det sådan. Stille, fordi Svendborg meget gerne ville snakke om, hvor godt deres amerikaner (Brandon Rozell, red.) havde spillet. Ham var de meget imponerede over. Det forstår jeg ikke helt. Han brændte rigtig mange skud. Som jeg ser det, spillede Darko en meget bedre kamp. Hans stats var bedre og han var langt mere afgørende”

Bakken Bears ligger øverst i tabellen med 5 sejre i 5 kampe, mens Svendborg ligger 4’er med 3 sejre og 2 nederlag.

FOTO: Trine, vildmedfoto.dk

Læs også:

Oscar Jørgensen: Det var fedt at hører publikums reaktion
Horsens sejrede sikkert over Stevnsgade
Læs alt om Basketligaen her
Læs alle nyheder om Bakken Bears her
Læs alle nyheder om Svendborg Rabbits her

Skrevet af

Skribent på Basketligaen siden 2013. Dansk basket er den klare favorit, men der følges med i basket på internationalt plan både i NBA og Europa.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Svendborg Rabbits-anføren Adam Heede-Andersen var meget tilfreds med indsatsen fredag aften.

Basketligaen

Weekenden blev skudt i gang med et brag i Arena Svendborg, da BK Vejen måttet se sig slået af Svendborg Rabbits.

Basketligaen

Samarbejdet stoppede før det for alvor begyndte: Sydfynsk klub og ung amerikaner skilles efter kun to kampe.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Bakken Bears

Fredag aften blev endestationen for de danske mestre, Bakken Bears, der måtte se sig slået i kvalifikationen til Basketball Champions League.

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.