Det er det tilbagevende spørgsmål hvert år, og meningerne er mange. Men er det så godt eller skidt, eller bare som det skal være? Det prøver vi at analysere lidt på her.
Hvis vi nu lægger ud med at fortælle at der er 153 aktive spillere i Basketligaen, vi har sorteret diverse ungdomspillere fra, der er tilknyttet holdene, men som ikke har fået spilletid endnu. Ud af de 153 er de 49 af dem udenlandske. Selvfølgelig benytter alle klubber sig af sine ikke EU/Cotonou spillere. Men en stor invasion af EU/Cotonou spillere er snart blevet hverdag i de danske klubber. Det betyder at der er 29 spillere i ligaen med enten et europæisk pas, eller et pas fra et af de afrikanske lande, der er med i Cotonou aftalen. Netop Cotonou aftalen, har åbnet op for endnu flere udenlandske muligheder.
Udviklingen er nok meget naturlig, for de danske spillere med niveau til ligaen er der ikke mange af. Dem der er, ryger som regel til udlandet, da de vil ud og opleve noget, og prøve sig af på højere niveau. Det er nok sjældent økonomien der er problemet, for de europæiske spillere skal som regel have det samme beløb. Spillerne fra de andre lande, har nok samme behov for at komme ud, og prøve noget andet. Så derfor er det tit meget let at finde en stærk udenlandsk spiller, frem for at skulle kæmpe med de danske profiler om at få dem til at komme til.
Like os på Facebook
Så fra klubbernes side er det nok meget logisk, især fordi de selvfølgelig gerne vil have et slagkraftigt og underholdende mandskab. Der er mange der synes det er ærgerligt for udviklingen af danske talenter, da der så ikke kommer særlig meget spilletid til dem. Men det er en skarp konkurrence, når der pt kun er 10 hold i ligaen og de kun har 27 kampe i grundspillet. Så skal der præsteres fra day one, og det bliver der ikke hvis man også skal have de unge spillere ind og få minutter de kan bruge til noget.
Samtidig skal sporten også leve af at være underholdende, og udenlandske navne trækker alt andet lige mere end unge spillere, som ikke er på samme niveau. Man må nok se i øjnene at konkurrencen er blevet større, og dermed også kravene til spillermaterialet.
Hvis man vil have både underholdning og udvikling af unge talenter, kunne man overveje at spille flere kampe i grundspillet. Så der blev flere “ligegyldige” kampe, hvor man kunne få sparet profilerne og få kørt talenterne bedre ind. Godt nok er der klubber der har 2. divisionshold, men det får de unge spillere næppe meget ud af.
Man kunne også udvide ligaen til 12 hold, og så skidt være med om de nederste ikke er på højde med de nuværende hold i ligaen, men der ville være klubber, hvor de store talenter kunne udvikle sig.
Men omvendt vil klubberne også have ro til at udvikle sig på det organisatoriske plan, så det er en svær debat. En anden model, kunne være at sætte begrænsning på antallet af udlændinge i truppen. Men det ville formentlig heller ikke være vejen frem, især fordi topklubberne automatisk tiltrækker sig de bedste danske spillere.
Med til historien kan det også nævnes at samtlige trænere i de ti klubber er udenlandske.
Mulighederne er mange, men hvilken en er den rigtige, det er det helt store spørgsmål.
Hvad mener du? Kommentér herunder.
Casper er 34 år og partner i Fullcourt.dk Aps. Han står primært for den daglige drift af virksomheden bag hjemmesiden, og sørger for at al det tekniske omkring siden fungere. Derudover bidrager han med korte artikler og posts fra primært dansk basket.
