Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Patrick Nielsen efter skiftet til Horsens IC – Jeg vil gerne prøve mig selv af i et andet miljø

Randers Cimbria mister en af Nielsen-brødrerne til rivalerne fra Horsens IC i den kommende sæson, efter en misforståelse med ledelsen.

Patrick Nielsen - Per Wied

Den danske spiller, Patrick Nielsen, skifter DM-sølvvinderne fra Randers Cimbria ud med en tilværelse hos Horsens IC i den kommende sæson. Patrick skulle egentligt have forsat hos kronjyderne, men har altså i sidste ende besluttet sig at forlade klubben.

– Jeg skifter væk fra Randers af flere årsager. Egentligt var det meningen at skulle fortsætte i randers og bygge videre på de sidste 4 års succes, men der opstod en misforståelse mellem ledelsen og mig. Det er ærgerligt, men jeg har haft mange gode år på førsteholdet og er glad for det vi opnåede sammen. Derudover vil jeg gerne prøve mig selv af i et andet miljø, og jeg syntes at det var et passende tidspunkt at gøre det på, udtaler Patrick Nielsen til Fullcourt om skiftet og fortsætter.

– Horsens har vist sig at være blandt topklubberne i Danmark gennem de sidste år med 2 gange bronze og generelt mange gode resultater i Horsens historie. Desuden er Arnel en af de bedste trænere i landet. Han er basketklog, giver selvtillid til alle spillere i truppen og så er han retfærdig. Man får hvad man fortjener, og jeg ser frem til at kæmpe mig ind i rotationen og blive en væsentlig del af holdets succes. Samtidig betyder den geografiske beliggenhed også noget idet jeg studerer i Randers, afslutter Patrick Nielsen med at fortælle.

Samtidig med denne signing slår klubben fra Horsens fast, at tilgangen af Patrick Nielsen ingen indflydelse får på ambitionen om også at hente to erstatninger for Jonas Zohore og Keane Thomann i den kommende sæson. Patrick tiltræder først i klubben d. 1. november pga. et ophold i USA, hvor han skal arbejde som et led i hans uddannelse.

(Foto: Per Wied)

Skrevet af

Boba er sidens administrerende redaktør. Han startede som journalist for Fullcourt i oktober 2010 og er i dag en af sidens mest dedikerede medlemmer. Han har erfaring fra bla. tre Final Four turneringer i Europas bedste klubturnering EuroLeague, Eurobasket 2015, massevis af danske kampe og finaler, samt både europæiske klub- og landskampe. Han har selv spillet Basketball i mange år, og har fulgt sporten siden barnsben, hvilket ikke er overraskende, da han stammer fra den basketball-glade nation Serbien.

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

Boden Skunberg debuterede for Horsens IC torsdag aften, hvilket han gjorde med bravur, da han sluttede som kampens topscorer.

Basketligaen

Horsens IC hentede torsdag aften sæsonens første sejr i sæsonåbneren, og allerede nu mærker en af klubbens profiler nogle forandringer efter trænerskiftet.

Basketligaen

Torsdag aften blev den nye sæson af Basketligaen skudt i Arena Svendborg, hvor et velspillende Horsens-mandskab snuppede sæsonens første sejr.

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.

Basketligaen

BK Vejen har sikret sig en amerikansk point guard direkte fra college.

Basketligaen

Bakken Bears kunne senest lade sig hylde som danske mestre, men nu står en ny sæson for døren.