Forbind med os

Hej, hvad søger du efter?

Basketligaen

Overset i hovedstaden: Komet klar til sin første fulde sæson med Værløse

Gennembruddet kom i Værløse – nu har Willas Møller skrevet under på en ny aftale.

Foto: fiba.basketball

Værløse Blue Hawks hev noget af en kanin op af hatten, da de midtvejs i den forgangne sæson gaflede Willas Møller i BC Copenhagen.

Møller var ikke mere end en rollespiller hos københavnerne og fik begrænset med minutter på gulvet, men Værløse havde set, at bag den begrænsede spilletid gemte der sig et uforløst potentiale.

Den unge guard oversteg forventningerne i sin første periode i Værløse, og nu er han klar til endnu en sæson som Blue Hawks-spiller.

– Willas kom ind midt i sæsonen sidste år og trådte direkte ind i rotationen som en spiller, der kunne score point. Jeg glæder mig til at arbejde videre med Willas og være med til at udvikle andre facetter af hans spil, siger Værløses cheftræner, Jonas Sørensen.

Møller gik fra at snitte 4,8 minutter per kamp i Copenhagen til 26,7 minutter hos Værløse, og det unge talent ser frem til sin første fulde sæson i klubben.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at få en fuld sæson i Værløse. Jeg ser Værløse som et sted, hvor jeg har mulighed for at udvikle mig rigtigt meget. Jeg er virkelig glad for at være en del af et fedt klubmiljø med nogle fantastiske holdkammerater og dygtige trænere, siger hovedpersonen.

Willas Møller snittede 14,1 point, 3,9 rebounds og 3,4 assists i 14 kampe for Værløse.

Skrevet af

Jeg er sidens chefredaktør og har været det siden februar 2021. Jeg er 24 år og bosat i Aarhus, hvorfor jeg ofte kan findes ude i Vejlby-Risskov Hallen til Bakken Bears´ hjemmekampe. (sebastian@fullcourt.dk)

Andre artikler med dette emne

Basketligaen

Mandag aften mødte BK Vejen overmagten, da de tog imod Basketligaens tophold, Team FOG Næstved, hjemme i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

Opgøret mellem BK Vejen og oprykkerne fra Gladsaxe Basketball udviklede sig som en jævnbyrdig affære lige indtil, at gæsterne bed fra sig.

Basketligaen

Torsdag aften stod på endnu et opgør i Basketligaen, da Horsens IC og Holbæk-Stenhus stødte hovederne sammen i Jylland, hvor hjemmeholdet sikrede sig sin...

Basketligaen

Sæsonen er startet flyvende for Willas Møller, der kamp efter kamp viser sig flot frem, men for sin klub, Værløse, ser det en smule...

Basketligaen

BK Vejen kom tilbage på sejrskurs, da de sænkede Værløse Blue Hawks efter en hæsblæsende affære i Vejen Idrætscenter.

Basketligaen

BMS Herlev og BK Vejen slog lørdag eftermiddag hovederne sammen, og her var det gæsterne, der stod tilbage med den største tilfredshed.

Bakken Bears

Der var torsdag aften lagt op til en vaskeægte klassiker i dansk basket, da Bakken Bears og Horsens IC tørnede sammen. Efter en tæt...

Basketligaen

BK Vejen har været på rov hos fynboerne, hvor man har landet en aftale med en af klubbens unge danskere.